Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt
2184310_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Ligestillingsudvalget har i brev af 6. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 56
(alm. del), som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 56:
”Vil
ministeren oplyse de forventede provenuvirkninger af en barselsordning, hvor
mor og far har 9 ugers øremærket barsel hver og 30 ugers forældreorlov til deling?”
Svar:
Efter de gældende regler har mødre ret til fravær i fire uger forud for en fødsel
(graviditetsorlov). Efter fødslen har mødre ret til 14 ugers fravær (barselsorlov).
Fædre og medmødre har i den sammenhæng efter fødslen ret til fravær i to uger
(fædre/medmødreorlov). Under graviditets-, fædre-, medmødre- og barselsorlov
har både mødre, fædre og medmødre ret til barselsdagpenge.
Efter de første 14 uger efter fødslen har forældrene hver især ret til fravær i 32 uger
(forældreorlov). I denne periode har forældrene til sammen ret til barselsdagpenge i
32 uger, som de i dag frit kan fordele i mellem sig. I forbindelse med adoption gæl-
der der i hovedtræk samme regler.
Der spørges til en barselsordning, hvor hver forælder har 9 ugers øremærket barsel
og 30 ugers forældreorlov til deling.
Det bemærkes, at forslaget vil medføre en reduktion af mødres ret til barselsorlov,
hvilket vil være i strid med graviditetsdirektivet, hvorefter mødre har ret til 14
ugers barselsorlov, jf. ovenfor. Desuden vil den beskrevne ordning være i strid med
et nyt EU-orlovsdirektiv, hvorefter hver forældre får ret til 9 ugers øremærket for-
ældreorlov med ret til barselsdagpenge. Direktivet skal være implementeret i dansk
lovgivning senest den 2. august 2022.
Det forudsættes, at den eksisterende fædreorlov på 2 uger indgår i de 9 øremærkede
uger til fædre. Yderligere er det forudsat, at alle øvrige regler om optjening af ret til
barsel mv. er uændret.
I forhold til det nuværende forbrug af orlov med barselsdagpenge, vurderes øre-
mærkningen at medføre, at ca. 73 pct. af mødrene får reduceret deres orlov med
barselsdagpenge.
1. maj 2020
J.nr.
2020 - 979
LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om de forventede provenuvirkninger af en barselsordning, hvor mor og far har 9 ugers øremærket barsel hver og 30 ugers forældreorlov til deling, til beskæftigelsesministeren
2184310_0002.png
Forslaget vurderes at have provenuvirkninger dels gennem ændringer af arbejdsud-
buddet og dels ved ændringer i forbruget af offentlige ydelser.
I rapporten fra udvalget om øremærket barsel fra 2013 fremgår det, at der ikke fin-
des et sikkert evidensgrundlag for størrelsen af en adfærdsvirkning af en øremærk-
ning af barsel.
Der vil derfor blive regnet på 3 forskellige senarier, der illustrer forskelig udnyttel-
sesgrad af den øremærkede orlov. Et hvor fædrene ikke ændrer adfærd i forhold til,
hvordan forbruget af orlov er i dag, et hvor fædrene bruger 5 uger og et, hvor fæd-
rene bruger alle 9 uger.
Det skønnes, at der vil være en negativ arbejdsudbudseffekt, hvis fædrene tager den
fulde øremærkede barsel,
jf. tabel 1.
Det dækker over, at mænd gennemsnitligt ar-
bejder flere timer om ugen end kvinder og flere forældre, målt i fuldtidspersoner,
derfor vil flytte sig fra at være på arbejde til at være på barsel.
Den samlede virkning på de offentlige finanser
uanset adfærdsvirkningen
ved
den øremærket barsel skønnes at være positiv. Dette forhold er særligt drevet af en
besparelse på udgiften til barselsdagpenge, hvis fædrene ikke holder den fulde øre-
mærkede barsel. Yderligere vurderes det, at en væsentlig andel af fædrene kan
holde barsel med løn.
Det er beregningsteknisk forudsat, at 85 pct. af fædrene har løn under barsel. Det
betyder, at der kun vil være tale om indkomstnedgang og dermed tabte skatteind-
tægter, for en lille andel af mændene. For kvinderne, vil der samlet set være tale
om en væsentlig indkomstfremgang, hvilket øger de offentlige indtægter fra skatter
og afgifter. Beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed.
Tabel 1
Skøn over konsekvenser af øremærket barsel (2020 pl.)
Alle 9 uger
Ændring i fædre på arbejde, fuldtidspersoner
Ændring i mødre på arbejde, fuldtidspersoner
Samlet ændring i forældre på arbejde, fuldtidspersoner
Indtægt fra skatter og afgifter sfa. ændring i indkomst (mio.
kr.)
Udgift ydelser (mio. kr.)
Samlet forbedring af den offentlige saldo (mio. kr.)
- 2.600
2.100
- 500
80
30
50
+ 5 uger
- 1.400
2.100
700
100
- 230
330
Ingen
0
2.100
2.100
120
- 560
680
Anm.: Tabellen er afrundet. Der er taget udgangspunkt i data vedr. forbrug af barselsdagpenge vedr. børn født i 2018.
Kilde: DREAM og egne beregninger.
2
LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om de forventede provenuvirkninger af en barselsordning, hvor mor og far har 9 ugers øremærket barsel hver og 30 ugers forældreorlov til deling, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
3