LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om tilfælde i dansk ret, hvor der er forskel mellem rettigheder og pligter for hhv. mænd og kvinder, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalg

Christiansborg

1 240 København K

Den 24. marts 2020

Bilag til besvarelsen af LIU alm. del

–

spm. 49

Beskæftigelsesministeriet

Hv ori består forskellen i rettigheden og/eller

pligten for hhv . mænd og kv inder?

Efter funktionærlovens § 7 , stk. 2, har en

kv indelig funktionær ret til halv løn under fravær

på grund af grav iditet og barsel fra

barselsorlovens påbegyndelse til 1 4 uger efter

fødslen.

Efter funktionærlovens § 7 , stk. 3, har en

kv indelig funktionær ret til fuld løn, hv is hun

bliv er uarbejdsdygtig på grund af grav iditet af de

grunde, der er næv nt i barselslovens § 6, stk. 2, i

perioden fra graviditetens indtræden til

barselsorlovens påbegyndelse.

Hv is arbejdsgiveren opsiger funktionæren inden

barselsorlovens påbegyndelse eller i den i stk. 2

næv nte periode, har hun ret til fuld løn i

opsigelsesperioden. Hv is funktionæren bliver

afskediget i den i stk. 2 næv nte periode, har hun

ret til fuld løn fra barselsorlovens påbegyndelse.

Det følger af funktionærlovens § 7 , stk. 4.

Efter barselslovens § 6 har en kv inde ret til

frav ær under graviditet. Retten omfatter fravær 4

uger før forv entet fødsel, fravær v ed

grav iditetsbetinget sygdom, frav ær på grund af

arbejdets særlige karakter og fravær i forbindelse

med foreby ggende graviditetsundersøgelser.

Efter barselslovens § 7 , stk. 1 , har en mor ret og

pligt til frav ær i de første 2 uger efter en fødsel.

Herefter har hun ret til frav ær i y derligere 1 2

uger.

Barselsloven, jf. lov bekendtgørelse nr. 1 06 af 2.

februar 2020 af lov om ret til orlov og dagpenge

v ed barsel.

Hv or er denne rettighed og/eller pligt hjemlet i

lov givningen?

Funktionærloven, jf. lov bekendtgørelse nr. 1002

af 24. august 2017 af lov om retsforholdet

mellem arbejdsgivere og funktionærer.

Mi l jø-

og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K

Tl f . 38 1 4

21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mf [email protected] • w ww.mf vm.dk

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om tilfælde i dansk ret, hvor der er forskel mellem rettigheder og pligter for hhv. mænd og kvinder, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Efter barselslovens § 7 , stk. 3, har en far ret til

frav ær i 2 sammenhængende uger efter fødslen

eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller

efter aftale med arbejdsgiveren inden for de

første 1 4 uger efter fødslen.

Efter barselslovens § 1 4, stk. 1 , forlænges eller

udsættes den periode, hv or der er ret til frav ær,

hv is barnet er indlagt på sy gehus. Efter § 1 4, stk.

2, gælder retten til at forlænge fraværsperioden

ikke farens ret til frav ær efter § 7 , stk. 3.

Retten til barselsdagpenge efter barselsloven

følger de perioder, hvor hhv. mødre og fædre har

ret til frav ær, jf. ov enfor.

Mænd har ”v ærnepligt” og er omfattet af lov om

erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. i

tilfælde af skade. Kv inder har ”værne ret” og er

omfattet af arbejdsskadesikringsloven i tilfælde

af skade.

Lov om erstatning til tilskadekomne

v ærnepligtige m.fl. henviser i det v æsentligste til

arbejdsskadesikringsloven. Dog indeholder

lov ene enkelte forskelle med hensyn til fx

sy gdomsbegrebet.

Forskellen består i, at retsstillingen for

tilskadekomne værnepligtige er bedre i enkelte

situationer.

Bekendtgørelsen indeholder i § 8 bestemmelser

om, at særlige følsomme risikogrupper, herunder

grav ide og ammende ansatte, skal besky ttes mod

farer, som for dem er særlig alv orlige.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der i

v urderingen af sikkerhed og sundhed under

arbejdet indgår en v urdering af, om den ansatte

er udsat for påv irkninger, der kan indebære en

fare for grav iditeten eller amningen.

Arbejdsgiveren skal v urdere, om en risiko v il få

negativ indvirkning på grav iditeten eller

amningen, og i giv et fald foranstaltninger træffe

foranstaltninger til imødegåelse heraf.

Forskellen består i, at kv inder har denne

rettighed, mens rettigheden ikke gælder for

mænd.

Bekendtgørelse nr. 1 234 af 29. oktober 2018 om

arbejdets udførelse. Bekendtgørelsen er udstedt

med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 39, stk. 1 .

Lov om arbejdsskadesikring, jf.

lov bekendtgørelse nr. 97 7 af 9. september 2019

og lov om erstatning til tilskadekomne

v ærnepligtige m.fl., jf. lov bekendtgørelse nr.

284 af 1 4. marts 2013.

Bekendtgørelsen indeholder i § 60, stk. 3, en

bestemmelse om, at gravide kv inder og

ammende mødre skal have mulighed for at hv ile

sig liggende under passende forhold. Forskellen

består i, at kv inder har denne rettighed, mens

rettigheden ikke gælder for mænd.

Bekendtgørelsen indeholder i § 43, stk. 2, nr. 3,

en bestemmelse om, at der på arbejdspladsen

skal forefindes en passende hv ileplads, når

grav ide kv inder eller ammende mødre skal hav e

mulighed for at hv ile sig. Forskellen består i, at

kv inder har denne rettighed, mens rettigheden

ikke gælder for mænd.

Bekendtgørelse nr. 1 516 af 1 6. december 2010

om by gge- og anlægsarbejde. Bekendtgørelsen

er udstedt med hjemmel i arbejdsmiljølovens §

43, stk. 1 , nr. 2.

Bekendtgørelse nr. 96 af 1 3. februar 2001 om

faste arbejdssteders indretning (med senere

ændringer). Bekendtgørelsen er udstedt med

hjemmel i arbejdsmiljølovens § 43, stk. 1 , nr. 2.

Bekendtgørelsen indeholder i § 6 og i bilag 1

bestemmelser om foranstaltninger til beskyttelse

af grav ide mod påvirkninger, der kan indebære

en fare for grav iditeten, navnlig fy siske, kemiske

og biologiske påvirkninger, arbejdsprocesser og

arbejdsforhold.

Hv is det v urderes, at de pågældende

foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at

imødegå risiko for den gravides sikkerhed eller

sundhed, må beskæftigelse v ed det pågældende

arbejde ikke finde sted. Forskellen består i, at

kv inder har denne rettighed.

Bekendtgørelsen indeholder i § 56 en

bestemmelse om, at særligt følsomme

risikogrupper, herunder gravide og ammende,

skal besky ttes mod de risici, som er særligt

alv orlige for dem. Besky ttelsesforanstaltningerne

skal så v idt muligt bestå i tekniske

foranstaltninger på anlægget.

Det er endv idere fastsat i bekendtgørelsens § 57 ,

at grav ide skal hav e mulighed for at hv ile sig

liggende under passende forhold. Forskellen

består i, at kv inder har denne rettighed.

For at afgøre, om en lønmodtager er berettiget til

enten sy ge- eller barselsdagpenge, er det

nødv endigt at opgøre, hvor mange timer

lønmodtageren har arbejdet inden fraværet. I

forbindelse med udbetalingen af sy ge - eller

barselsdagpenge er der også behov for at opgøre

Bekendtgørelse nr. 834 af 1 5. juni 2018 om drift

af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger

i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter

m.v . Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i

offshoresikkerhedslovens § 55, stk. 1 .

Bekendtgørelse nr. 1 407 af 4. december 2017 om

anlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers

konstruktion, indretning og udstyr i forbindelse

med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i

offshoresikkerhedslovens § 43.

Opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af

sy ge- og barselsdagpenge

antallet af timer, som lønmodtageren skal

modtage sy ge- eller barselsdagpenge for.

For personer, der er ansat med ukendt

arbejdstid, opgøres timerne ved, at

lønmodtagerens indtægt omregnes til timer med

en omregningssats. V ed omregningen bruges

samme beregningsmåde, som anvendes for

lønmodtagere med ukendt arbejdstid, når det

skal afgøres, hv or mange timer, der skal

indbetales ATP-bidrag for.

I de tilfælde hv or lønnen skal omregnes for at

finde timetallet, er der i reglerne forskel på de

satser, der anv endes v ed opgørelsen af timetallet

for henholdsvis mænd og kv inder. De t gælder

både v ed opgørelse af det beskæftigelseskrav,

som lønmodtageren skal opfylde for at v ære

berettiget til sy ge- og barselsdagpenge og ved

selv e beregningen af y delsen.

Årsagen til, at der anv endes forskellige satser for

mænd og kv inder, er, at den gennemsnitlige

timeløn for mænd er højere end den

gennemsnitlige timeløn for kv inder. Hv is man

anv endte samme sats, ville der v ære risiko for, at

en kv inde ikke v ille blive tilgodeset med de reelle

antal arbejdstimer, da samme lønudbetaling

dækker ov er flere arbejdstimer for en kv inde end

for en mand.

I 2020 udgør satsen for mænd 21 1,93 kr. og

1 91 ,39 kr. for kv inder. Der henv ises til v ejledning

nr. 1 0238 af 27 . december 2019 om satser m.v.

2020.

Reglerne om beregning af sy gedagpenge fremgår

af § 47 i lov om sy gedagpenge, jf.

lov bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019. I §

47 , stk. 2, nr. 3, er fastsat en bemy ndigelse for

ministeren til at fastsætte nærmere regler om

opgørelse af timetal og anv endelse af andre

beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for

lønmodtagere, hvor beregning efter stk. 1 ikke er

mulig eller hensigtsmæssig, herunder

lønmodtagere med ukendt eller v arierende

arbejdstid.

Sy gedagpengeloven, jf. lov bekendtgørelse nr. 68

af 25. januar 201 9 af lov om sy gedagpenge og

bekendtgørelse nr. 833 af 1 9. august 2019 om

opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af

sy gedagpenge m.v.

De nærmere regler fremgår af § 3, stk. 2, og § 1 1 ,

stk. 1 , i bekendtgørelse nr. 833 af 1 9. august 2019

om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning

af sy gedagpenge m.v. Det fremgår således af § 3,

stk. 2, at hv is der er indberettet lønindkomst,

uden at der foreligger oplysninger om løntimer,

som indkomsten v edrører, beregnes et timetal på

baggrund af indkomsten på samme

beregningsmåde som i § 2, stk. 8, i

bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets

Tillægspension. I § 1 1 , stk. 1 , er det bl.a. fastsat,

at til lønmodtagere med ukendt arbejdstid

beregnes sygedagpenge fra arbejdsgiver under

sy gefraværet med samme beregningsmåde som

efter ATP-loven.

Reglerne om beregning af barselsdagpenge

fremgår af § 33 i barselsloven, jf.

lov bekendtgørelse nr. 1 06 af 2. februar 2020 af

lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

(barselsloven). I § 33, stk. 2, nr. 3, er fastsat en

bemy ndigelse for ministeren til at fastsætte

nærmere regler om opgørelse af timetal for

lønmodtagere med ukendt eller v arierende

arbejdstid.

De nærmere regler fremgår af § 2, stk. 3, og § 8,

stk. 4, i bekendtgørelse 953 af 17 . september

201 9 om opgørelse af beskæftigelseskrav og

beregning af barselsdagpenge m.v. Det fremgår

således af § 2, stk. 3, at hv is der er indberettet

lønindkomst, uden at der foreligger oplysninger

om løntimer, som indkomsten v edrører,

beregnes et timetal på baggrund af indkomsten

på samme beregningsmåde som i § 2, stk. 8, i

bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets

Tillægspension. I § 8, stk. 4, er det bl.a. fastsat, at

hv is der er indberettet lønindkomst fra aktuelle

arbejdsgiver, men der ikke er oply sninger om

timer, som indkomsten v edrører, beregnes til

brug for Udbetaling Danmarks opgørelse af

timefortjeneste et timetal på baggrund af

indkomsten på samme beregningsmåde som i §

2, stk. 8, i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Det fremgår af § 2, stk. 8, i bekendtgørelse nr.

1 385 af 25. nov ember 2015 om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, at hv is en

Bekendtgørelse nr. 1 385 af 25. november 2015

om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Barselsloven, jf. lov bekendtgørelse nr. 1 06 af 2.

februar 2020 af lov om ret til orlov og dagpenge

v ed barsel og bekendtgørelse nr. 953 af 1 7 .

september 2019 om opgørelse af

beskæftigelseskrav og beregning af

barselsdagpenge m.v.

lønmodtagers arbejdstimer ikke kan opgøres,

beregnes det timetal, der skal betales ATP-bidrag

for, jf. stk. 1 , v ed at div idere indtægten i

lønperioden hos samme arbejdsgiver med en

timeløn for henholdsvis mænd og kv inder. Time -

lønnen udgør i 201 6 194,45 kr. for mænd og

1 7 5,60 kr. for kv inder. Timelønnen reguleres

hv ert år med en procentsats sv arende til

stigningen i den gennemsnitlige fortjeneste pr.

time, ekskl. genetillæg, som senest offentliggjort

i Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik,

Strukturstatistik.

Som det fremgår af reglerne bruges samme

opgørelsesmetode ved opgørelse af

beskæftigelseskrav og beregning af sy ge - og

barselsdagpenge som anvendes i forbindelse

med beregning af ATP-bidrag for lønmodtagere

med ukendt arbejdstid. Hensy net bag ATP-

reglerne er et ønske om at sikre, at der indbetales

til ATP på det mest retv isende grundlag i forhold

til beregning af antal arbejdstimer i et

ansættelsesforhold. Med reglerne forsøger man

at sikre de berørte kv inder samme

pensionsmæssige v ilkår uanset en lav ere time -

løn.

Reglerne om barselsorlov med barselsdagpenge

har afledt v irkning på en række y delser efter lov

om aktiv socialpolitik.

I perioder hvor der er ret til fravær med

barselsdagpenge efter bestemmelserne i

barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7 , § 8, stk. 1 -6, §

9, § 1 3 og § 1 4, stk. 1 og 2, v il en person, der

modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik,

kunne modtage den samme y delse uden at skulle

stå til rådighed. Ifølge barselsloven har kv inder

ret til frav ær med barselsdagpenge i flere uger

end mænd. Det v il sige, at en kv inde, der

modtager en y delse efter lov om aktiv

socialpolitik, v il have flere uger, hvor hun kan

holde barselsorlov på den pågældende ydelse og

ikke skal stå til rådighed end mænd på samme

y delse.

Det drejer sig om y delser i

kontanthjælpssystemet, de to

ressourceforløbsydelser og ledighedsydelse.

Lov bekendtgørelse nr. 981 af 23. september

201 9 af lov om aktiv socialpolitik (regler om

kontanthjælp, ressourceforløbsydelse,

ledighedsydelse), jf. § 6, stk. 1 og 2, § 7 , § 8, stk.

1 -6, § 9, § 1 3 og § 1 4, stk. 1 og 2 i barselsloven.

For så v idt angår børnetilskud og midlertidigt

børnetilskud er der forskellige betingelser der

skal v ære opfyldt, for at få ret til y delserne.

Fælles for børnetilskud og midlertidigt

børnetilskud er, at y delserne tilkommer barnet

eller børnene, og at y delserne som udgangspunkt

udbetales til moren. Der findes for begge

y delsers v edkommende undtagelser til denne

udbetalingsregel.

Det fremgår af ligestillingsvurderingen af

lov forslaget om midlertidigt børnetilskud af den

28. oktober 2019, at det midlertidige

børnetilskud skønsmæssigt bliver udbetalt til

den registrerede moder i 87 pct. af tilfældene,

mens de resterende 1 3 pct. udbetales til fædre.

Den relativt høje andel af udbetaling af det

midlertidige børnetilskud til mødre sky ldes, at

tilskuddet udbetales til den registrerede moder,

når forældre med fælles folkeregisteradresse

begge opfy lder betingelserne for at få udbetalt

det midlertidige børnetilskud. Den høje andel af

kv inder skal endv idere ses i ly set af, at enlige

forsørgere i højere grad berøres af

kontanthjælpsloftet og dermed relativt ofte er i

målgruppen for det midlertidige børnetilskud.”

Lov nr. 1 550 af 27 . december 2019 om et

midlertidigt børnetilskud til v ise forsørgere

Finansministeriet

Hv ori består forskellen i rettigheden og/eller

pligten for hhv . mænd og kv inder?

Institutioner kan hos Barselsfonden

(finanslov ens § 07 .14.39. Barselsfonden) få

refunderet merudgifter v ed v ikaransættelser

under en ansats lønnede orlov i forbindelse med

fødsel og adoption, herunder forlænget orlov ved

brug af omsorgsdage (orlov). Stk. 2. Ordningen

er etableret i ly set af, at ansatte i staten som

altov ervejende hovedregel har ret til fuld løn

under barselsorlov m.v., og de hermed

forbundne udgifter fortrinsvis v il relatere sig til

kv indeligt ansatte på grund af disses

gennemsnitligt større barselsfravær, hvilket kan

udgøre en barriere mod ansættelse af kv inder.

Ordningen fungerer som en forsikringsordning,

der finansieres gennem direkte eller indirekte

bidrag fra de omfattede institutioner, jf. § 2.

Institutioner, der er omfattet af

tekstanmærkning nr. 1 06, stk. 1 , til § 7 på

finanslov en for 2019, kan hos Barselsfonden få

refunderet en del af barselshavendes løn efter

fast takst under dennes lønnede orlov i

forbindelse med fødsel og adoption, herunder

forlænget orlov v ed brug af omsorgsdage og

grav iditetsbetinget sygdom før fødslen.

Hv or er denne rettighed og/eller pligt hjemlet i

lov givningen?

§ 1 i cirkulære om Barselsfonden (Til samtlige

ministerier mv.), CIR nr. 91 36 af 29/03/2005

(Gældende)

§ 1 i bekendtgørelse om barselsfonden, BEK nr.

1 7 55 af 27 /12/2018

Forsv arsministeriet

Hv ori består forskellen i rettigheden og/eller

pligten for hhv . mænd og kv inder?

Helt generelt har mænd pligt til at forrette

v ærnepligt, mens kv inder har ret til at indgå en

aftale på v ærnepligtslignende v ilkår.

Lov grundlaget er følgende: Det fremgår af

grundlovens § 81 , at:

”Enhv er v åbenfør mand er

forpligtet til med sin person at bidrage til

fædrelandets forsvar efter de nærmere

bestemmelser, som loven foreskriver.”

V ærnepligten reguleres i v ærnepligtsloven,

hv oraf det fremgår af § 1 , at:

”Enhv er dansk

mand er undergiv et v ærnepligt (V ærnepligtig).”

Kv inders ret til at indgå en aftale på

v ærnepligtslignende vilkår fremgår af

V ærnepligtslovens § 21 a: ”Enhv

er dansk kv inde

inv iteres til at deltage i Forsvarets Dag i det år,

hv ori hun fy lder 1 8 år, såfremt hun har bopæl

eller ophold her i landet.”

Det fremgår af lov om forsvarets personel § 2,

stk. 2:

”Menige omfatter personel af

konstabelgruppen af linjen og reserven,

konstabelelever, v ærnepligtige og kv inder på

v ærnepligtslignende vilkår.”

Af lov om forsvarets personel § 7 stk.1 , fremgår

desuden, at:

”Hjemsendte værnepligtige og

hjemsendte kv inder på v ærnepligtslignende

v ilkår har pligt til at forrette tjeneste i

totalforsvaret.”

Af samme lov § 9 a fremgår en generel

undtagelse for kv indeligt militært personel:

”Kv indeligt militært personel, der er hjemsendt,

og for hv em militær tjeneste af enhv er art efter

foreliggende oplysninger må anses for at v ære

uforenelig med deres samvittighed, kan af

forsv arsministeren fritages for militær tjeneste.

Forsv arsministeren fastsætter nærmere regler

herom.”

Af lov om v ærnepligtens opfyldelse ved civilt

arbejde (militærnægterloven) § 1 fremgår en

undtagelse af lignende karakter for

Hv or er denne rettighed og/eller pligt hjemlet i

lov givningen?

§ 81 i grundlovens og § 1 v ærnepligtsloven

§ 21 a i v ærnepligtslovens

§ 2, stk. 2 i lov om forsv arets personel

§ 7 , stk. 1 i lov om forsvarets personel

§ 9 a i lov om forsvarets personel

§ 1 i lov om v ærnepligtens opfyldelse v ed civilt

arbejde (militærnægterloven)

v ærnepligtige: ”V

ærnepligtige, for hv em

militærtjeneste af enhv er art efter foreliggende

oply sninger må anses for at v ære uforenelige

med deres samv ittighed, kan af

forsv arsministeren fritages for militær tjeneste

mod at anv endes til andet statsarbejde, der dog

ikke må tjene militære formål.”

Justitsministeriet

Hv ori består forskellen i rettigheden og/eller

pligten for hhv . mænd og kv inder?

Udlæg for underholdsbidrag til en ægtefælle,

barn eller besvangret kv inde er efter

omstændighederne undtaget fra omstødelse. Der

opnås således en rettighed for en besvangret

(grav id) kv inde, som mænd ikke kan opnå.

Det bemærkes, at der i forarbejderne til

bestemmelsen henvises til de underholdsbidrag,

der følger af lov om opkrævning af

underholdsbidrag. Forskelsbehandlingen i

bestemmelsen har således en baggrund i lov om

opkræv ning af underholdsbidrag.

Det følger af straffelovens § 238, stk. 1 , at hv is en

moder dræber sit barn under eller straks efter

fødslen, og det må formodes, at hun har handlet i

nød, af fry gt for v anære eller under påvirkning af

en v ed fødslen fremkaldt svækkelse, forvirring

eller rådv ildhed, straffes hun med fængsel indtil

4 år. Hv is forbry delsen ikke er fuldbyrdet, og

hv is handlingen ikke har påført barnet skade,

kan straffen bortfalde, jf. straffelovens § 238, stk.

Det er alene moderen, der kan straffes for

ov ertrædelse af bestemmelsen. Hv is faderen

udfører samme gerning kan der i stedet straffes

efter straffelovens § 237 om manddrab, hvor

strafferammen er fængsel fra 5 år indtil liv stid.

Det kan v ed fastsættelse af straffen indgå som en

formildende omstændighed, hvis forholdet er

begået under indflydelse af stærk medfølelse

eller sindsbevægelse, eller hvis der foreligger

andre særlige oplysninger om gerningspersonens

sindstilstand eller omstændighederne v ed

gerningen, jf. straffelovens § 82, nr. 7 .

Endv idere kan straffen efter straffelovens § 83

nedsættes under den foreskrevne strafferamme

på 5 år for manddrab, hv is oplysninger om

gerningspersonen eller andre forhold taler

afgørende derfor. Under i øv rigt formildende

omstændigheder kan straffen helt bortfalde.

Hv or er denne rettighed og/eller pligt hjemlet i

lov givningen?

§ 7 1, stk. 3 i konkursloven

§ 238 i straffeloven

Det følger af straffelovens § 245 a, at den, der ved

et legemsangreb med eller uden samtykke

bortskærer eller på anden måde fjerner

kv indelige ydre kønsorganer helt eller delvis,

straffes med fængsel indtil 6 år.

Bestemmelsen finder kun anv endelse ved

omskæring af kv inder.

Efter straffelovens § 251 straffes en kv inde, der

v ed sin barnefødsel på uforsvarlig måde udsætter

barnet for alv orlig fare, med bøde eller fængsel

indtil 1 år.

Faderen kan derudover blive straffet for

medv irken, hv is han bistår moderen. Faderen

eller andre v il dog ikke selv stændigt kunne ifalde

ansv ar efter bestemmelsen, men v il efter

omstændighederne kunne straffes efter andre

bestemmelser i straffeloven, herunder

straffelovens § 245 (grov v old).

Det kan v ed fastsættelse af straffen indgå som en

formildende omstændighed, hvis forholdet er

begået under indflydelse af stærk medfølelse

eller sindsbevægelse, eller hvis der foreligger

andre særlige oplysninger om gerningspersonens

sindstilstand eller omstændighederne v ed

gerningen, jf. straffelovens § 82, nr. 7 .

Endv idere kan straffen efter straffelovens § 83

nedsættes under den foreskrevne strafferamme

på 5 år for manddrab, hv is oplysninger om

gerningspersonen eller andre forhold taler

afgørende derfor. Under i øv rigt formildende

omstændigheder kan straffen helt bortfalde.

§ 245 a i straffelov en

§ 251 i straffeloven

For så v idt angår Justitsministeriets bidrag vedrørende straffelovens § 2 38 (mor der dræber sit barn under eller

straks efter fødslen), § 2 45 a (forbud m od om skæring af kvinder) og § 2 51 (mor der ved fødslen på uforsvarlig måde

udsætter sit barn for alvorlig fare) skal det bemærkes, at der ikke er tale forskelle i rettigheder eller pligter for

henholdsvis m ænd og kvinder, men derimod at straffelovens § 2 3 8 og § 2 51 er forbrydelser, der alene kan begås af

kv inder, og at straffelovens § 2 45 a alene kan begås m od kvinder.

Miljø- og Fødev areministeriet

Hv ori består forskellen i rettigheden og/eller

pligten for hhv . mænd og kv inder?

§§ 3 og 3 a hjemler muligheden for at giv e

forskellige rettigheder og/eller pligter til mænd

og kv inder.

Det følger af ligestillingslovens §3, at

ressortministeren kan på eget område tillade

foranstaltninger til fremme af ligestilling, der

har til formål at forebygge eller opveje

forskelsbehandling på grund af køn. Det følger

endv idere af § 3 a, at denne lov ikke er til hinder

for forskelsbehandling af det ene køn, hv is det er

begrundet i et legitimt mål og midlerne til at

opfy lde dette mål er hensigtsmæssige og

nødv endige. Endv idere fremgår det af stk. 2, at

lov ens bestemmelser ikke er til hinder for

indførelse eller opretholdelse af gunstigere

bestemmelser om beskyttelse af kv inder i

forbindelse med graviditet og moderskab.

Hv or er denne rettighed og/eller pligt hjemlet i

lov givningen?

§§ 3 og 3 a i ligestillingsloven

Skattem inisteriet

Hv ori består forskellen i rettigheden og/eller

pligten for hhv . mænd og kv inder?

Børne- og ungey delsen udbetales til barnets

moder, selvom forældrene deler

forældremyndigheden. Har kun faderen

forældremyndigheden over barnet, udbetales

y delsen til ham, forudsat han ikke er samlev ende

med barnets moder

Hv or er denne rettighed og/eller pligt hjemlet i

lov givningen?

§ 4 i lov om en børne- og ungeydelse, jf.

lov bekendtgørelse nr. 609 af 3. juni 201 6

Social- og Indenrigsministeriet

Hv ori består forskellen i rettigheden og/eller

pligten for hhv . mænd og kv inder?

Når et barn fødes uden for ægteskab, har barnets

mor forældremyndigheden over barnet alene,

medmindre

1 ) Forældrene har afgiv et erklæring om, at de

sammen v il v aretage omsorgen og ansvaret for

barnet.

2) Forældrene har indgået aftale om fælles

forældremyndighed.

3) Barnet er født af en kv inde, der er gift med en

kv inde eller har en registreret partner, og

sæddonor er registreret som far til barnet.

4) En mand anses for far, eller en kv inde anses

som medmor til barnet, og forældrene har eller har

haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste

1 0 måneder før barnets fødsel.

Fødes et barn af en kv inde, der er gift med en

mand, anses ægtemanden som udgangspunkt som

far til barnet. Registreringen af faderskabet

foretages af personregisterføreren i forbindelse

med registreringen af barnets fødsel.

Tilsv arende gælder, når et barn fødes af en kv inde,

der er gift med en kv inde eller har en registreret

partner, idet ægtefællen eller partneren registreres

som medmor til barnet. Dette kræv er dog, at der

fremlægges dokumentation for, at kv inden er

blev et behandlet med assisteret reproduktion af en

sundhedsperson eller under en sundhedspersons

ansv ar, at ægtefællen eller partneren har giv et

samty kke til behandlingen, og at barnet må

antages at v ære blevet til v ed denne behandling.

Endv idere er det Familieretshuset og ikke

personregisterføreren, der foretager registreringen

af medmoderskabet i forbindelse med

registreringen af barnets fødsel.

Kv inder har mulighed for at få ophold på et

kv indekrisecenter efter servicelovens § 1 09, hvis de

fx er udsat for v old eller trusler om v old i nære

relationer. Ifm. opholdet skal

kommunalbestyrelsen tilbyde kvinderne

indledende og koordinerende rådgivning og 4 -1 0

timers psy kologbehandling til evt. ledsagende

børn.

Regeringen forventer i indev ærende samling at

fremsætte lovforslag om, at kommunalbestyrelsen

Hv or er denne rettighed og/eller pligt hjemlet

i lov givningen?

§ 7 i forældreansvarsloven

§§ 1 og 3 a i børneloven

§ 1 09 i lov om social service

desuden skal tilby de kv inder, der får ophold på

krisecenter, 1 0 timers psykologbehandling.

Det bemærkes, at mænd, der er udsat for v old eller

trusler om v old i nære relationer, har mulighed for

at få ophold på særlige mandekrisecentre, der

imidlertid er godkendt efter servicelovens § 1 1 0, og

har andre kriterier og indsatser end dem, der

gælder for kv indekrisecentrene.

Sundheds- og Ældrem inisteriet

Hv ori består forskellen i rettigheden og/eller

pligten for hhv . mænd og kv inder?

Assisteret reproduktion

Regionerne må på deres sy gehuse kun y de

behandling med assisteret reproduktion

(fertilitetsbehandling) til enlige kv inder, der ikke

har børn, og par, der ikke har fælles børn.

I lov en defineres en kv inde, som en person med

liv moder eller æggestoksvæv, jf. § 1 , stk. 3, nr. 1 , og

en mand, som en person med mindst en testikel, §

1 , stk. 3, nr. 2.

Der kan ikke y des behandling med assisteret

reproduktion til enlige mænd

–

som disse defineres

efter lov en

–

da de i sagens natur ikke kan opnå

grav iditet.

Svangerskabsafbrydelse

Efter sundhedslovens § 92 kan en grav id uden

tilladelse få sit sv angerskab afbrudt (abort), hv is

indgrebet foretages inden udløbet af 1 2.

sv angerskabsuge, og den gravide, efter reglerne i

sundhedslovens § 1 00 er iagttaget, fastholder sit

ønske om sv angerskabsafbrydelse.

Efter sundhedslovens § 93 kan en grav id, selvom 12.

sv angerskabsuge er udløbet, uden særlig tilladelse

få sit sv angerskab afbrudt, hvis indgrebet er

nødv endigt for at afv ærge fare for den gravides liv

eller for en alv orlig forringelse af den grav ides

legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er

udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt

begrundet.

Efter sundhedslovens § 94 kan en grav id, selvom 12.

sv angerskabsuge er udløbet, få tilladelse til

sv angerskabsafbrydelse i de i bestemmelsens stk. 1 ,

nr. 1 -6 opremsede situationer.

Fælles for bestemmelserne er, at de i sagens natur

primært omfatter kv inder, da mænd som

udgangspunkt (såfremt det er deres fødselstildelte

køn) ikke kan opnå grav iditet.

Forsterreduktion

Efter sundhedslovens § 95 kan en person, der er

grav id med flere fostre, uden særlig tilladelse få

Hv or er denne rettighed og/eller pligt hjemlet i

lov givningen?

§ 1 a i lov om assisteret reproduktion i forbindelse

med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.

lov bekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019

§§ 92-94 i sundhedsloven, jf. lov bekendtgørelse nr.

903 af 26. august 2019

§§ 95 og 96 i sundhedsloven, jf. lov bekendtgørelse

nr. 903 af 26. august 2019

reduceret antallet af fostre, hv is indgrebet kan

foretages inden udløbet af 1 2. sv angerskabsuge og

v æsentligt formindsker en risiko for, at den gravide

spontant v il abortere alle fostre, at et eller flere

fostre som følge af for tidlig fødsel ikke v il v ære

lev edygtige eller vil få en alv orlig legemlig eller

sjælelig lidelse, at der v il opstå fare for den gravides

liv , eller at den grav ides legemlige eller sjælelige

helbred v il blive v æsentligt forringet.

Er 1 2. sv angerskabsuge udløbet, kan der dog giv es

tilladelse til fosterreduktion, hv is der foreligger

særlige omstændigheder.

Der kan desuden giv es tilladelse til fosterreduktion,

hv is der er risiko for, at fosteret på grund af arv elige

anlæg eller beskadigelse eller sy gdom i

fostertilstanden v il få en alv orlig legemlig eller

sjælelig lidelse.

Efter sundhedslovens § 96 kan en grav id, selvom 12.

sv angerskabsuge er udløbet, uden tilladelse få

reduceret antallet af fostre, hv is indgrebet er

nødv endigt for at afv ærge fare for dennes liv eller

for en alv orlig forringelse af dennes legemlige eller

sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller

ganske ov ervejende er lægefagligt begrundet

Fælles for bestemmelserne er, at de i sagens natur

primært omfatter kv inder, da mænd som

udgangspunkt (såfremt det er deres fødselstildelte

køn) ikke kan opnå grav iditet.

Sterilisation

En person med en liv moder kan efter

sundhedslovens § 1 06, stk. 1 , steriliseres, hv is det er

nødv endigt for at forebygge sv angerskab for at

afv ærge fare for personens liv eller for alv orlig og

v arig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige

helbred og denne fare udelukkede eller ganske

ov ervejende er lægefagligt begrundet.

Bestemmelsen v il i sagens natur primært omfatte

kv inder, da mænd som udgangspunkt (såfremt det

er deres fødselstildelte køn) ikke har en liv moder.

Kræftscreening

Tilbuddet om screening i 2 af de 3 nationale

kræftscreeningsprogrammer (brystkræft i § 85 og

liv moderhalskræft i § 85a) er primært en rettighed

for kv inder (kun kv indeligt CPR-nummer bliv er

§ 85 i sundhedsloven:

Personer mellem 50 og 69 år, der har kv indeligt

bry stvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet

år i bopælsregionen, jf. § 27 7 , stk. 9.

§ 1 06 i sundhedsloven, jf. lov bekendtgørelse nr. 903

af 26. august 201 9

automatisk indkaldt).

Det er dog v urderingen, at bestemmelserne i

sundhedslovgivningen er objektivt og sagligt

begrundet i legitime og faglige hensyn.

Stk. 2. Undersøgelsen omfatter

røntgenundersøgelse (mammografi).

Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter

nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse.

§ 85 a:

Personer med en liv moderhals har fra det 23. år ret

til screening for liv moderhalskræft i

bopælsregionen.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere

regler om tilbuddet om screening for liv-

moderhalskræft efter stk. 1 .

Bekendtgørelse nr. 46 af 20. januar 2020 om

ændring af bekendtgørelse om sikkerhed i

forbindelse med bloddonation.

Bloddonation

Der gælder forskellige rettigheder for mænd og

kv inder, som vil donere blod. Ifølge Styrelsen for

Patientsikkerhed har mænd, der har sex med en

anden mand, v ia den seksuelle adfærd (anal- eller

oralsex) en forhøjet risiko for at pådrage sig

alv orlige sygdomme eller infektioner, der kan

ov erføres med blodet, i forhold til

baggrundsbefolkningen. På den baggrund er der

v edtaget særlige karantæneregler ved bloddonation:

Hv is en mand har haft anal eller oral sex med en

anden mand, skal der gå mindst 4 måneder siden

den seksuelle kontakt, før han må donere blod. Hvis

en kv inde har haft seksuel kontakt med en mand,

som har haft anal eller oral sex med en anden

mand, skal der tilsv arende også gå mindst 4

måneder siden den seksuelle kontakt, før hun må

donere blod. Karantæneperioden gælder således for

begge køn, men på forskellig v is: Mænd kan få

karantæne fra at donere blod på baggrund af, hv em

de selv har haft sex med. Kv inder kan få karantæne

fra at donere blod på baggrund af, hv em deres

sex partner har haft sex med.

Reglerne er således baseret på en sundhedsfaglig

v urdering af, at risikoen blandt mænd og kv inder

ikke er ens, og derfor er reglerne forskellige for de

to køn. Formålet er dels at inkludere flest donorer,

dels at besky tte kvaliteten af donorblod og dermed

v ærne om patientsikkerheden.

HPV -vaccinationer

V accination mod HPV (Human Papilloma V irus)

har siden 2009 v æret et tilbud til piger i alderen 1 2-

1 7 år.

Regionerne y der v ederlagsfri HPV -v accinationer

som led i børnevaccinationsprogrammet, jf.

bekendtgørelse nr. 54 af 22. januar 2020 samt

bekendtgørelse nr. 50 af 22. januar 2020 om

midlertidig gratis vaccination mod analkræft (HPV )

til unge mænd, der er tiltrukket af mænd.

Tilbuddet om HPV -v accination blev den 1 .

september 2019 udvidet til også at omfatte drenge,

som er fy ldt 1 2 år d. 1 . juli 201 9 eller senere. Pr. 1 .

februar 2020 indføres et catch-up program, som

indebærer, at drenge, som er fy ldt 12 år i perioden

1 . januar 2018 til 30. juni 201 9 også har adgang til

gratis HPV -v accination i 2020 og 2021.

HPV -v accination kan forebygge kræft i

liv moderhalsen, v agina og de y dre kønsorganer hos

kv inder, og v accinationen kan forebygge analkræft

samt kønsv orter hos både kvinder og mænd.

Kv inder har større risiko for at få en af de

kræftformer, der er dokumentation for, at HPV -

v accinen beskytter imod. V ed indførelsen af gratis

HPV -v accinationer til piger, v ar v accinens effekt var

endnu ikke dokumenteret blandt drenge og unge

mænd.

Bekendtgørelserne har hjemmel i sundhedslovens §

1 58, stk. 2 og 3.

T ransport- og Boligministeriet

Hv ori består forskellen i rettigheden og/eller

pligten for hhv . mænd og kv inder?

Arbejdsgiver skal tage ekstra hensyn til

stråleeksponering af gravide

besætningsmedlemmer af hensy n til det ufødte

barn.

Hv or er denne rettighed og/eller pligt hjemlet i

lov givningen?

§ 9, stk. 6, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1 57 af 27 .

februar 2018 om arbejdsmiljøforhold for

besætningsmedlemmer under tjeneste på

luftfartøj og for deres arbejdsgivere.

Arbejdsgiver skal tage særligt hensyn v ed

arbejdets udførelse for særlige risikogrupper,

herunder gravide og ammende

besætningsmedlemmer.

§ 1 2 i bekendtgørelse nr. 1 57 af 27 . februar 2018

om arbejdsmiljøforhold for

besætningsmedlemmer under tjeneste på

luftfartøj og for deres arbejdsgivere.

V ed forandringer i certifikatholderens

medicinske tilstand, skal denne kontakte en

fly v elæge. Dette gælder for både mænd og

kv inder, men graviditet er specifikt næv nt jf.

nedenstående:

“In the case of pregnancy, if the AeMC or AME

considers that the licence holder is fit to

ex ercise her privileges, he/she shall limit the

v alidity period of the medical certificate to the

end of the 26th week of gestation. After this

point, the certificate shall be suspended. The

suspension shall be lifted after full recovery

following the end of the pregnancy.”

”Obstetrik og gy nækologi”, b) ”Graviditet”:

1 ) I tilfælde af grav iditet kan en ansøger kun

fortsætte med at udøve sine rettigheder indtil

26. grav iditetsuge, hvis det fly vemedicinske

center eller fly velægen anser hende for at v ære

egnet hertil.

2) For indehav ere af klasse 1 -

helbredsgodkendelser, som er gravide, skal der

gælde en operationel flerpilotbegrænsning.

Uanset punkt MED.B.001 kan den

operationelle flerpilotbegrænsning i dette

tilfælde pålægges og ophæves af et

fly v emedicinsk center eller en fly velæge.

3) En ansøger kan genoptage udøvelsen af sine

rettigheder efter restitution efter afslutningen

af grav iditeten.

Hv is det fly v emedicinske center eller

fly v elægen i tilfælde af grav iditet vurderer, at

Kommissionens forordning (EU) nr. 1 17 8/2011 af

3. nov ember 2011 om fastsættelse af tekniske krav

og administrative procedurer for

fly v ebesætninger i civil luftfart i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 21 6/2008, MED.B.035

Kommissionens forordning (EU) nr. 1 17 8/2011 af

3. nov ember 2011 om fastsættelse af tekniske krav

og administrative procedurer for

fly v ebesætninger i civil luftfart i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 21 6/2008, part MED.B.045

Kommissionens forordning (EU) 201 5/340 af 20.

februar 2015 om fastsættelse af tekniske krav og

certifikatindehaveren er egnet til at udøve sine

rettigheder, skal helbredsgodkendelsens

gy ldighedsperiode begrænses til afslutningen af

den 34. grav iditetsuge. Certifikatindehaveren

skal undersøges og v urderes med henblik på

forlængelse efter fuldstændig restitution efter

afslutningen af grav iditeten.

administrative procedurer for

fly v eledercertifikater i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

21 6/2008 og om ændring af Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 og

om ophæv else af Kommissionens forordning (EU)

nr. 805/2011, part ATCO.MED.B.045, litra b)

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Hv ori består forskellen i rettigheden og/eller

pligten for hhv . mænd og kv inder?

For elev er på ungdomsuddannelser m.v. har

mødre ret til 1 2 måneders ekstra SU-rater,

mens fædre har ret til 6 måneders ekstra SU-

rater i forbindelse med fødsel eller adoption.

For studerende på v ideregående uddannelser

har mødre ret til indtil 1 2 ekstra SU-klip, mens

fædre har ret til indtil 6 ekstra klip i

forbindelse med fødsel eller adoption. Indtil 6

af moderens ekstra klip kan ov erføres til

faderen, hv is han har ret til uddannelsesstøtte.

Ph.d.-studerende mødre har ret til supplerende

stipendierater i indtil 1 2 måneder, mens ph.d.-

studerende fædre har ret til supplerende

stipendierater i indtil 6 måneder i forbindelse

med fødsel eller adoption. Moderen kan

ov erlade en eller flere af de supplerende

stipendierater til faderen, hv is han får ph.d.-

stipendium.

For modtagere af specialpædagogisk støtte på

v ideregående uddannelser kan støtterammen

og støttetiden forlænges med indtil 1 2 måneder

for moderen og 6 måneder for faderen i

forbindelse med fødsel eller adoption.

Hv or er denne rettighed og/eller pligt hjemlet i

lov givningen?

§ 1 4, stk. 1 og 2, i lov om statens

uddannelsesstøtte (SU-loven), jf.

lov bekendtgørelse nr. 1 037 af 30. august 2017

§ 1 9, stk. 3 og 4, i SU-lov en

§ 51 , stk. 2 og 3, i SU-lov en

§ 7 , nr. 3, i lov om specialpædagogisk støtte v ed

v ideregående uddannelser, jf. lov bekendtgørelse

nr. 69 af 28. januar 2020