Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. marts 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 49 (LIU alm. del) stillet den
23. januar 2020 efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
Spørgsmål nr. 49
”Vil
ministeren redegøre for tilfælde i dansk ret, hvor der er forskel mellem rettigheder og
pligter for hhv. mænd og kvinder?”
Svar
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra alle ministerier med henblik på at identificere lov-
givning m.v. inden for de respektive ressortområde, hvor der er forskelle i rettigheder og/eller pligter
for henholdsvis mænd og kvinder. Den relevante lovgivning m.v. inden for de respektive ministerier
fremgår nedenfor.
Samlet har otte ministerier (Børne- og Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, Kirkeministeri-
et, Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, Kulturministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet
og Udlændinge- og Integrationsministeriet) oplyst, at der ikke på deres områder er lovgivning, hvor
der er forskelle mellem rettigheder og/eller pligter for henholdsvis mænd og kvinder.
De resterende ti ministerier (Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet,
Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Social- og Indenrigsministeriet,
Sundheds- og Ældreministeriet, Transport- og Boligministeriet og Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet) har oplyst, at der på deres områder er en række love, bekendtgørelser mv., hvor der er forskelle
mellem rettigheder og/eller pligter for mænd og kvinder.
Forskellene mellem rettigheder og pligter er i flere tilfælde baseret på fysiologiske hensyn, herunder
særligt i forhold til kvinders helbred og vilkår i forbindelse graviditet, fødsel, barsel og amning, men
også forskelle i f.eks. sundhedstilbud, der følger af fysiologiske forskelle mellem kønnene. Det bemær-
kes, at flere af reglerne følger af EU-direktiver.
En nærmere redegørelse for indholdet af bestemmelserne på de enkelte ministeriers områder fremgår
af bilaget.
Der tages forbehold for, at der kan være bestemmelser, som ikke er medtaget i gennemgangen, idet
ministerierne har foretaget en overordnet gennemgang af lovgivning på deres område. Derudover be-
mærkes det, at gennemgangen ikke omfatter lovgivning for Grønland og Færøerne.
Mogens Jensen
/
Mette Kaae Hansen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København
K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk