Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt
2139639_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Ligestillingsudvalg
Dato: 23-01-2020
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTAL
Sagsnr.: 1910717
Dok. nr.: 1050335
Folketingets Ligestillingsudvalg har den 04-12-2019 stillet følgende spørgsmål nr. 40
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 40:
”Hvilke
konsekvenser vurderer ministeren, at det måtte have inden for sundheds-
forskningen, hvis man fremover i Danmark indførte kønsneutralt personnummer?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på foretræde ved FSTB - Foreningen for Støtte til
Transkønnede Børn den 23. oktober 2019.”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriets har anmodet Sundhedsdatastyrelsen om bidrag til
besvarelse af spørgsmålet.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser følgende:
”Det
aktuelle spørgsmål drejer sig om konsekvenserne af en indførelse af kønsneu-
trale personnumre i forhold til sundhedsforskningen. Konsekvenserne af en indfø-
relse af kønsneutrale personnumre vil afhænge af, hvilken model der skal erstatte
den nuværende. Med det forbehold in mente, er det dog Sundhedsdatastyrelsens
vurdering, at det vil have store konsekvenser for sundhedsforskningen.
Omstillingen vil påvirke både forskningsinstitutioner og sundhedsvæsenet som hel-
hed. Det skyldes, at køn er en relevant variabel både inden for forskning og i sund-
hedsvæsenet behandling af patienten. Med et eventuelt kønsneutralt personnum-
mersystem vil der således fortsat være behov for en markør, der angiver køn, hvilket
derfor skal videreføres til alle systemer, der trækker på det nuværende personnum-
mersystem i dag. Forskningsmæssigt vil indførelsen af kønsneutrale personnumre
også være en udfordring for anvendelsen af de mange danske registre på sundheds-
området, som ellers er en dansk styrkeposition i internationalt perspektiv.
./.
I juni 2017 bidrog Sundhedsdatastyrelsen til besvarelsen af et tilsvarende spørgsmål
(LIU alm. del spørgsmål nr. 1 (B 117, Folketingsåret 2016-17) til økonomi- og inden-
rigsministeren):
”Ministeren
bedes redegøre for
–
evt. med bidrag fra andre ministe-
rier
–
de betydelige økonomiske omkostninger, som ministeren under 1. behandlingen
af forslaget nævnte ville være forbundet med en gennemførelse af forslaget samt for
de eventuelle praktiske udfordringer, som ministeren mener ville opstå, såfremt for-
slaget skulle gennemføres.”
Konklusionen i Sundhedsdatastyrelsens svar fra 2017 var:
’Det er Sundhedsdatastyrel-
sens vurdering, at en omlægning til kønsneutrale personnumre er mulig, men kan
skabe en situation, der til en vis grad kan sammenlignes med år 2000-problemstillin-
gen, hvor det var nødvendigt at gennemgå alle systemer og skabe de nødvendige æn-
dringer. Dette tog 2-3 år og kostede et ikke ubetydeligt beløb. Brugen af it-systemer i
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om konsekvenser for sundhedsforskningen hvis man fremover i Danmark indførte kønsneutralt personnummer, til sundheds- og ældreministeren
sundhedsvæsenet er steget voldsomt siden dengang. Der var f.eks. ikke elektroniske
patientjournaler, digitale røntgensystemer, elektroniske recepter mv. Sundhedsdata-
styrelsens foreløbige skøn er, at der vil være tale om investeringer, der beløber sig til
mellem 0,5–1,5 mia. kr. i det samlede sundhedsvæsen, men der vil som nævnt være
behov for en grundig analyse, der afsøger de bedste og mest effektive løsningsmulig-
heder.'
Det er Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at det vil kræve en større analyse at af-
dække, hvilke konsekvenser et kønsneutralt personnummersystem vil have for dansk
sundhedsforskning. Det skyldes det forhold, at en sådan analyse vil skulle tage højde
for, hvordan et eventuelt nyt, kønsneutralt personnummersystem indrettes i forhold
til sammenhængen med sundhedsvæsenet og forskningsverdenen. Det vurderes des-
uden, at estimatet for økonomiske konsekvenser fra
7 er relativt konservativt.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Tyge Arnold Larsen
Side 2