LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om hvilke ligestillingsmæssige problematikker der er i spil, når 300 kvinder de seneste 25 år er slået ihjel af deres partner, mens stort set ingen mænd har lidt samme tragiske skæbne, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 180

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. oktober 2019

Politikontoret

Karoline Ove Dahl

2019-0030-2430

1203493

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 180 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. august 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).

Nick Hækkerup

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om hvilke ligestillingsmæssige problematikker der er i spil, når 300 kvinder de seneste 25 år er slået ihjel af deres partner, mens stort set ingen mænd har lidt samme tragiske skæbne, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Spørgsmål nr. 180 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Ny forskning: 300 ud af

536 kvindedrab blev begået af partneren”, Information den 23.

august 2019, samt oplyse, om ministeren – henset til at

partnerdrab ifølge ny forskning er den største enkelttype af drab

i Danmark – vil prioritere arbejdet med at nedbringe vold og

drab mod kvinder i Danmark og iværksætte konkrete initiativer

hertil, og i bekræftende fald hvilke?”

Svar:

Drab er en af de mest forfærdelige forbrydelser, et menneske kan begå, og

det er en af politiets vigtigste opgaver at forhindre og forebygge drab.

Det skal være trygt at være i et parforhold. Det er det ulykkeligvis ikke for

de kvinder, der lever i voldelige forhold. Af samme årsag er arbejdet med at

opdage og forebygge vold i nære relationer et område, der fortjener stor

opmærksomhed – ikke mindst fra politiet. Jeg synes også, at det er vigtigt,

at der udgives forskning, som den Retsudvalget har bedt mig om at

kommentere på.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Politiet har en skærpet opmærksomhed på at identificere

forhold og faktorer, der kan indikere risiko for partnerdrab.

Som redskab til at foretage denne identifikation anvendes bl.a.

det evidensbaserede risikovurderingsværktøj SARA:SV

(Spousal Assault Risk Assessment), som politiet begyndte at

anvende i 2015. Værktøjet hjælper politiet til at foretage en

systematisk og grundig kortlægning af bl.a. gerningspersonens

risikofaktorer og offerets sårbarhedsfaktorer, hvilket skaber det

bedst mulige fundament for, at politiet kan belyse eventuelle

faresignaler, som kan øge risikoen for partnerdrab.

Faresignaler kan f.eks. være tilstedeværelsen af vold eller trusler

og/eller en optrapning heraf i parforholdet, adgangen til våben,

inddragelse af netværk i trusselsbilledet eller tilstedeværelse af

livsændrende begivenheder.

De nævnte faresignaler kan f.eks. være til stede i sager om

chikane, forfølgelse og stalking, i sager om psykisk og/eller

fysisk vold samt i æresrelaterede sager.

Politiet kan på baggrund af risikovurderingen iværksætte de

nødvendige hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger over for

offeret og den rette forebyggende intervention over for

gerningspersonen. Det kan eksempelvis være udlevering af en

overfaldsalarm til offeret, tildeling af særlig adressebeskyttelse

eller vejledning om begæring af tilhold.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en

udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet, der har oplyst følgende:

”Kvinder, der har været udsat for vold i nære relationer, kan tage

ophold på et kvindekrisecenter. Kvindekrisecentrene er

reguleret i servicelovens § 109, hvor det fremgår, at

”kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i

boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om

vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller

samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de

modtager under opholdet omsorg og støtte.”

I tillæg til den kommunale forpligtelse efter serviceloven til at

tilbyde ophold på et kvindekrisecenter til kvinder, der er i

målgruppen herfor, blev der med satspuljeaftalen for 2019 afsat

101 mio. kr. til en handlingsplan mod bekæmpelse af fysisk og

psykisk vold.

Målet med handlingsplanen er bl.a. at styrke den forebyggende

indsats og sikre en helhedsorienteret indsats, så flere

voldsudsatte modtager den rigtige støtte og rådgivning.

Eksempelvis er der afsat 51 mio. kr. til ambulante behandlings-

og rådgivningstilbud til både voldsramte, voldsudøvere og

stalkingudsatte. Handlingsplanen indeholder i alt 18 initiativer

og kan tilgås på følgende link:

https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Ligestilling/A

ndre_dokumenter/Handlingsplan_til_bekmpelse_af_psykisk_o

g_fysisk_vold_2019_-2022__2_.pdf

Handlingsplanen er forankret under Ligestillingsafdelingen i

Miljø- og Fødevareministeriet og supplerer indsatsen i social-

og sundhedssystemet og retsvæsenet.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Sundheds-og Ældreministeriet, der har oplyst

følgende:

”Ofre for røveri, vold eller voldtægt kan blive henvist til

tilskudsberettiget

psykologbehandling

sin

almen

praktiserende læge. Der ydes et tilskud på 60 pct. af psykologens

honorar på op til 12 konsultationer. Dette har hjemmel i

Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i

praksissektoren for særligt udsatte persongrupper.

Sundheds- og Ældreministeriet kan derudover henvise til

”Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære

relationer 2019-2022”.”