LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om hvilke samfundsøkonomiske gevinster der vil være ved at hjælpe flere kvinder ud af vold i nære relationer, til social- og indenrigsministeren

Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 8322

Doknr.

1126819

Dato

17-12-2019

Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 8. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr.

24 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).

Spørgsmål nr. 24:

”Kan ministeren redegøre for, hvilke samfundsøkonomiske

gevinster der vil være ved

at hjælpe flere kvinder ud af vold i nære relationer, for så vidt angår undgået tabt ar-

bejdsfortjeneste, bedre forældreevne, psykisk trivsel osv.?”

Svar:

Det er skønnet, at ca. 38.000 kvinder udsættes for fysisk partnervold

, mens ca.

93.000 kvinder udsættes for psykisk partnervold

i Danmark hvert år. Det svarer til

henholdsvis 1,6 pct. og 3,9 pct. af kvinderne i befolkningen i alderen fra 16 år og op.

Kommunerne skal efter servicelovens § 109 tilbyde kvinder, som har været udsat for

vold eller trusler om vold i nære relationer, midlertidigt ophold på et kvindekrisecen-

ter. Volden kan både omfatte fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb og øko-

nomisk kontrol. Optagelsen på et kvindekrisecenter kan ske anonymt og både ved egen

henvendelse og ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Af Danmarks Statistiks kvindekrisecenterstatistik fremgår det, at ca. 2.000 kvinder

havde et ophold på et kvindekrisecenter i 2018, som er det seneste år, der pt. foreligger

data for. Hertil kommer ca. 1.900 ledsagende børn.

Når væsentlig færre kvinder, end de der samlet skønnes at være udsat for fysisk og

psykisk vold, tager ophold på et kvindekrisecenter, skal det blandt andet ses i lyset af,

at der ud over krisecenterophold og forskellige ambulante tilbud også findes andre

muligheder for kvinder for at få hjælp via sundhedsvæsenet og privatpraktiserende

psykologer mv. Der vil ligeledes være en del kvinder, som finder hjælp og støtte til at

komme ud af et liv med vold gennem frivillige organisationer og gennem deres person-

lige netværk.

En analyse baseret på kvindekrisecenterstatistikken viser, at voldsramte kvinder med

ophold på landets kvindekrisecentre udgør en meget udsat gruppe i samfundet. Mange

har et komplekst støttebehov og er derfor i kontakt med flere forskellige dele af vel-

færdssystemet. For eksempel har næsten en tredjedel været i kontakt med psykiatrien

inden for de seneste fem år, og omkring to tredjedele har hverken været i beskæftigelse

Denn, L., Johansen, K. B., Møller, S. P., og Laursen, B. (2018):

”Vold

og seksulle krænkelser - En

afdækning af omfang og udvikling af fysisk vold og seksuelle overgreb og omfang af seksuelle krænkelser

samt en analyse af erfaringer med digitale krænkelser”, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Ottosen, M. H., & Østergaard, S. V. (2018):

”Psykisk

Partnervold - En kvantitativ kortlægning”, VIVE -

Viden til Velfærd, Det Nationale Forsnings- og Analysecenter for Velfærd.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om hvilke samfundsøkonomiske gevinster der vil være ved at hjælpe flere kvinder ud af vold i nære relationer, til social- og indenrigsministeren

eller i gang med uddannelse i årene op til deres ophold på krisecenter, jf. Socialpolitisk

Redegørelse 2018.

Analyseresultaterne stemmer godt overens med forskning på området, der viser, at

vold kan have store menneskelige konsekvenser for kvinderne. Det samme gælder

børn, der oplever volden i hjemmet, og følgerne af volden kan række langt ind i livet.

Ud over de menneskelige konsekvenser kan der også være samfundsøkonomiske om-

kostninger som følge af volden. Det er tidligere skønnet, at vold mod kvinder i nære

relationer årligt koster samfundet mindst 280 mio. kr. Det er særligt omkostninger til

ophold og rådgivning på krisecentrene, der driver de samlede omkostninger.

Skønnet

er behæftet med betydelig usikkerhed.

Den rigtige indsats på det rigtige tidpunkt til voldudsatte kvinder og deres børn kan

derfor også vise sig at være en god investering for samfundet, både menneskeligt og

økonomisk. Der findes i den sammenhæng flere socialfaglige metoder, som kommu-

ner, kvindekrisecentre og frivillige organisationer m.fl. kan gøre brug af i indsatsen

over for voldudsatte kvinder.

Et eksempel på en sådan metode er

”Critical

Time Intervention (CTI) for kvinder på

krisecenter”.

Metoden er afprøvet som led i et satspuljeprojekt, hvor formålet har væ-

ret at give voldsudsatte kvinder en vellykket overgang til et liv uden vold. Projektet

blev afsluttet ultimo 2018, og evalueringerne af det viser, at volden reduceres markant,

at kvinderne bliver bedre i stand til at tage vare på sig selv, og at kvinderne oplever at

få et stærkere netværk og i mindre grad føler sig ensomme. En effektevaluering, der

sammenligner indsatsgruppen med en kontrolgruppe, viser, at der er positive effekter

af CTI-metoden i form af en styrket arbejdsmarkedstilknytning.

Et andet eksempel er en fremskudt beskæftigelsesindsats til kvinder på kvindekrise-

centre i Københavns Kommune. Her har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

(VIVE) for Socialstyrelsen foretaget en beregning af de økonomiske konsekvenser ved

indsatsen i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), der blandt andet inde-

holder målgruppen ”voldsudsatte kvinder (18-65 år)”.

Tabel 1 viser de beregnede budgetøkonomiske konsekvenser for indsatsen, ved at én

kvinde oplever en succesfuld indsats (beregningen inkluderer ikke omkostningerne

forbundet med indsatsen).

Helweg-Larsen, Kruse, Sørensen, og Brønnum-Hansen

(2010): ”

Voldens pris - Samfundsmæssige

omkostninger ved vold mod kvinder.” København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

De samfundsøkonomiske omkostninger er i rapporten opgjort i 2009-pl.

Tabel 1

Fordeling af de økonomiske konsekvenser efter område ved SØM-beregning, hvor én kvinde i mål-

gruppen for fremskudt beskæftigelsesindsats oplever en succesfuld indsats

Budgetøkonomiske konsekvenser, kr.

Område

Indkomstoverførsler

Beskæftigelsesindsats

Skat af indkomst

Politi, retsvæsen og kriminalforsorg

Uddannelse

Sociale serviceydelser

I alt

58.563

3.867

26.966

8.189

97.584

Anm.: 2018-pl. Tabellen viser de økonomiske konsekvenser ved en tidshorisont på seks år og er opgjort som nutidsværdi. Der

er tale om standardforudsætninger ved SØM-beregninger.

Kilde:

VIVE’s beregninger for

Socialstyrelsen.

Det skal i denne sammenhæng understreges, at der er tale om et beregningseksempel

baseret på en række antagelser og forudsætninger, der illustrerer potentielle økonomi-

ske konsekvenser ved indsatsen. Eksemplet kan derfor ikke sige noget om, hvilke be-

sparelser mv., der faktisk vil være ved, at en kommune giver en fremskudt beskæftigel-

sesindsats til kvinder på krisecentre. Der henvises i øvrigt til VIVE

(2018), ”Notat –

Fremskudt beskæftigelsesindsats til kvinder på kvindekrisecentre

–

eksempel på an-

vendelse af SØM”.

Børne- og Socialministeriet har i samarbejde med Finansministeriet tidligere under-

søgt mulighederne for, at SØM og modellens resultater kan anvendes som input til

makroøkonomiske fremskrivninger,

jf. Notat om SØM, dynamiske effekter og makro-

økonomiske fremskrivninger (juni 2018).

Her fremgår det, at SØM er en budgetøko-

nomisk model, der kan anvendes til at beregne de økonomiske konsekvenser af kon-

krete sociale tiltag og indsatser lokalt i en kommune, baseret på antagelser om hvad

effekten af en indsats kan være. SØM giver derimod ikke mulighed for uden videre at

skønne over konsekvenserne ved at tilføre socialområdet flere midler, ligesom der med

SØM ikke er tale om en egentlig model for dynamiske (kausale) effekter af sociale ind-

satser, der generelt kan danne grundlag for indregning af sådanne effekter i en makro-

økonomisk fremskrivning. Det gælder også skøn for de samfundsøkonomiske omkost-

ninger ved vold i nære relationer.

Det utilstrækkelige faglige grundlag for at regne dynamiske effekter af udgifter til of-

fentligt forbrug er også en del af baggrunden for, at der med aftalen om fordeling af

forskningsreserven for 2020 blandt andet er afsat 15 mio. kr. til at belyse de sam-

fundsøkonomiske effekter af velfærdsinvesteringer.

Med venlig hilsen

Astrid Krag