Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt
2113224_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. november 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 19 (LIU alm. del) stillet 1.
november efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 19
”Vil
ministeren redegøre for, om de årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplaner for ligestilling
bliver brugt og fulgt i praksis, og vil ministeren endvidere oplyse, hvordan den fremtidige økonomiske
ramme for dem ser ud?”
Svar
Ligestillingsministeren skal ifølge ligestillingslovens § 7 hvert år senest 1. marts oversende en
Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling til Folketinget. I udarbejdelsen af
Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling indhentes der bidrag fra alle ministerier om
planlagte ligestillingsinitiativer for det pågældende år. Samtidig skal det ansvarlige ministerium angive
status for gennemførslen af foregående års initiativer. Af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan
2019 fremgår det, at der i planen for 2018 var 33 initiativer i alt, hvoraf 20 er gennemført, 12 er
igangsat og et enkelt ikke er gennemført. De årlige planer bliver således brugt og fulgt i praksis.
Initiativerne i Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling er finansieret via finanslovs-
og satspuljebevillinger til specifikke initiativer samt inden for ministeriernes egne rammer. Der er ikke
lavet en samlet opgørelse over den økonomiske ramme til Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplaner
for ligestilling på tværs af alle ministerierne.
På Ligestillingsafdelingens område finansieres de store initiativer primært af finanslovs- og
satspuljebevillinger. Det drejer sig fx om initiativer i handlingsplanen til bekæmpelse af fysisk og
psykisk vold i nære relationer 2019-2022, handlingsplanen til fremme af tryghed, trivsel og lige
muligheder for LGBTI-personer 2018-2021 og handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel
2019-2021.
Herudover finansieres en del mindre initiativer inden for Ligestillingsafdelingens driftsbevilling. Der
er i 2020 afsat i alt 16,4 mio. kr. på Ligestillingsafdelingens driftsbevilling. Heraf anvendes 12,0 mio.
kr. til lønudgifter i afdelingen, 1,5 mio. kr. går til overheadbidrag til Miljø- og Fødevareministeriet,
mens de resterende 3,0 mio. kr. anvendes på øvrige løbende driftsomkostninger, rejser og initiativer.
Af nedenstående oversigt fremgår Ligestillingsafdelingen driftsbevilling i 2020-2023.
Tabel 1. Ligestillingsafdelingens driftsbevilling (mio. kr. pl-2020)
2020
Driftsbevilling
Kilde: Forslag til finansloven for 2020, § 24.11.01.25.
2021
16,4
15,6
2022
11,3
2023
10,9
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om de årlige Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplaner for ligestilling, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Faldet i driftsbevillingen fra 2020 til 2021 skyldes udløb af bidrag til administration af initiativer fra
satspuljeaftalen for 2017. Faldet i bevillingen fra 2021 til 2022 skyldes primært udløb af bevillingen til
den koordinerende funktion på LGBTI-området, som udgør 3,0 mio. kr. årligt i 2018-2021. Herudover
udløber efter 2021 bidrag til administration af initiativer fra satspuljeaftalen for 2018 samt bidrag til
administration af handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel.
Mogens Jensen
/
Mette Kaae Hansen
2