Folketingets Ligestillingsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7869
Doknr.
160417
Dato
25-11-2019
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 28. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
14 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14:
”Kan
ministeren indhente oplysninger, der belyser antallet af børn og unge under 18
år, der skifter fra et drengenavn til et pigenavn og omvendt? Spørgsmålet stilles som
opfølgning på foretræde ved FSTB-Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn den
23. oktober 2019.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det følger af navnelovens regler, at et navn ikke må betegne det
modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet, men at social- og indenrigsmini-
steren kan fastsætte regler, der for transkønnede personer gør undtagelse herfra.
Der er på baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen fastsat regler i navnebekendtgø-
relsen, hvorefter det multidisciplinære team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aal-
borg Universitetshospital vurderer, om ansøgeren er transkønnet. Dette sker til brug
for Familieretshusets vurdering af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et
navn ikke må betegne det modsatte køn.
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Familieretshuset,
der behandler disse ansøgninger om navneændring. Familieretshuset har oplyst føl-
gende:
”Familieretshuset
(og tidligere Statsforvaltningen) fører ikke statistik over antallet af
sager, hvor børn og unge under 18 år søger om at skifte fra et drengenavn til et pige-
navn og omvendt. Det kan dog oplyses, at det drejer sig om et mindre antal sager og i
de senere år med en stigende tendens. I årene op til 2014 var der tale om mindre end
10 sager årligt. Fra 2014 steg antallet af sådanne sager år for år, således at der i år
skønnes at blive tale om op mod 35 sager.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag