Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt
2109780_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. november 2019
Fødevare- fiskeri- og ligestillingsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 (LIU alm. del) stillet den
28. oktober 2019 efter ønske fra Ligestillingsudvalget.
Spørgsmål nr. 12
”Vil
ministeren kommentere materialet fra Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn om nyt
juridisk køn for transkønnede børn og unge omdelt som bilag 14 (LIU alm. del), herunder oplyse om
ministeren er enig i vurderingen af antallet af personer, der er udredt og i behandling, der ender med
at fortryde, og hvordan ministeren forholder sig til en eventuel aldersgrænse for juridisk kønsskifte?”
Svar
Jeg kan godt forstå, at nogen kan have en bekymring for, om visse forældre kan komme til presse deres
barn til at skifte juridiske køn mod barnets vilje. Men som Foreningen for Støtte til Transkønnede
Børn (FSTB) påpeger, så må det regnes for langt mere sandsynligt, at der er forældre, som ikke ønsker,
at deres barn skifter juridisk køn, end forældre der ønsker at skifte deres barns juridiske køn mod
barnets vilje. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at de ikke har kenskab til sager, hvor det er
forældrene, der mod barnets vilje har opsøgt eller presset på for at anvende de eksisterende
muligheder, der giver transkønnede børn og unge mulighed for at få udredning, rådgivning og
behandling vedr. kønsidentitetsforhold.
Det følger af forældreansvarsloven, at forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet
og kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov.
Udgangspunktet er, at børn er under forældremyndighed indtil det fyldte 18. år, men der er i
særlovgivningen en række forhold, der kræver barnets inddragelse, og giver børn forskellige grader af
selvstændige rettigheder. Såfremt der indføres en mulighed for, at personer under 18 år kan ændre
juridisk køn, skal der således tages højde for, hvordan barnet/den unge bedst inddrages i
beslutningen.
I internationale undersøgelser skønnes det, at omkring 1 pct. af befolkningen har en oplevelse af, at
deres kønsidentitet ikke stemmer overenes med deres fødselstildelte køn. Der findes ikke en dansk
opgørelse af antallet af transkønnede børn og unge under 18 år. I den danske
befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS fra 2019 fremgår det dog, at 0,54 pct. af befolkningen har en
ikke cis-kønnet kønsidentitet.
1
Undersøgelsen er foretaget blandt 15-89 årige.
For vidt angår antallet af børn og unge under 18 år, som er henvist til udredning vedr.
kønsidentitetsforhold, har Sundhedsstyrelsen oplyst, at der drejer sig om 97 personer i 2016, 105
personer i 2017, 95 personer i 2018, og foreløbigt er 134 under 18 år henvist i 2019 (til og med
oktober). Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at fra 2016 og til og med juli 2019 er 166 personer
1
Ciskønnet: Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk stemmer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om kommentar til materialet fra Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn om nyt juridisk køn for transkønnede børn og unge, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2109780_0002.png
under 18 år viderehenvist til kønsmodificerende hormonbehandling. Heraf har tre personer ønsket at
stoppe behandlingen. Ifølge Sundhedsstyrelsen svarer tallet overens med erfaringer fra øvrige
europæiske lande. Sundhedsstyrelsen har desuden oplyst, at de unge og deres familier i alle tre tilfælde
har fundet behandlingsforløbet nødvendigt for at opnå afklaring af den unges kønsidentitet og behov
for behandling, og de har således ikke fortrudt, at de påbegyndte forløbet og hormonbehandlingen,
men har blot ønsket behandlingen afsluttet. For så vidt angår fortrydelse i forbindelse med, at
personer over 18 år har ændret deres juridiske køn, henvises til besvarelsen af LIU alm. del spm. 13.
I forhold til aldersgrænse kan jeg oplyse, at der i Sundhedsstyrelsens vejledning ikke er angivet en
nedre aldersgrænse for, hvornår der kan påbegyndes kønsmodificerende behandling hos børn og unge.
Behandlingsbehovet vurderes ud fra den enkeltes biologiske, sociale og psykologiske udvikling samt
personens behov for sundhedsfaglig behandling med henblik på at afhjælpe kønsligt ubehag.
For så vidt en eventuel aldersgrænse i forbindelse med mulighed for at ændre det juridiske køn under
18 år, så afventer jeg rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som allerede under den
tidligere regering startede et arbejde, der blandt andet ser på mulige modeller for ændring af det
juridiske køn under 18 år. Det indgår i arbejdet, at der skal ses på mulige aldersgrænser for ændring af
det juridiske køn.
Flere danske undersøgelser peger på, at transpersoner trives dårligere end andre LGB-personer og
befolkningen i øvrigt. Af Projekt SEXUS fremgår det bl.a., at 66 pct. af transkvinderne og 78 pct. af
transmændene har haft selvmordstanker mod 24 pct. i befolkningen generelt.
2
36,7 pct. af
transkvinderne og 63,9 pct. af transmændene har gjort skade på sig selv med vilje mod 8,1 pct. i
befolkningen generelt. FSTB henviser bl.a. til en undersøgelse fra Canada, som viser, at det at have
identitetspapirer, der stemmer overens med ens kønsidentitet, nedsætter risikoen for selvmord og
selvmordsforsøg, samt en undersøgelse fra USA, som viser, at transkønnede børn og unge, der støttes
af deres familier, trives på linje med deres jævnaldrende. I forhold til disse undersøgelser skal der dog
tages højde for, at de er udarbejdet i en anden kontekst og er baseret på relativt få respondenter.
Mogens Jensen
/
Mette Kaae Hansen
2
Rapporten: ”Sex i Danmark –
nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018”
fra 2019, side 753
.
2