Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2146346_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
5. februar 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 8. januar 2020, efter ønske fra ikke-medlem af ud-
valget Kristian Pihl Lorentzen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 80 (Alm. del), som
jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren forklare, at der i forbindelse med vandløbsprojekter og etable-
ring af faunapassager er nedlagt en lang række tidligere intakte og fungerende vand-
møller f.eks. Konghøj Vandmølle, Rolsted Mølle, Brobyværk Mølle, Bovballe Mølle,
Køng Mølle, Vester Mølle og Fyllested Mølle?
Svar:
Lad mig indledningsvist redegøre for ressortansvaret i relation til udarbejdelsen af
vandplaner efter EU's vandrammedirektiv, herunder hvilke dele af arbejdet som invol-
verer lovgivning og myndighedsudøvelse på Kulturministeriets område.
Vandplanarbejdet involverer en række love på miljø- og fødevareministerens, er-
hvervsministerens og kulturministerens områder. Det overordnede ansvar for vand-
plansområdet ligger i Miljø- og Fødevareministeriet.
Det følger af Lov om vandløb § 37, stk. 3, at vandløbsrestaureringer ikke kan gennemfø-
res, hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser. Det er kom-
munerne, der foretager den konkrete vurdering af balancen mellem de natur- og miljø-
mæssige interesser på den ene side og de kulturhistoriske interesser på den anden side.
Det forudsættes, at kommunerne inddrager relevante myndigheder og interesserenter
f.eks. museerne.
Mange historiske anlæg med relation til vandløb og vandkraftsudnyttelse er imidlertid
fredet efter bygningsfredningsloven, som fortidsminder efter museumsloven, eller ud-
peget af kommunerne som værdifulde kulturmiljøer. I relation til de bygningsfredede
vandmøller er det muligt at udvide fredningerne til også at omfatte møllernes nærmeste
Dok. nr. 20/00381-5
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 90: MFU spm. om, hvorfor ingen vandmøller, udenover dem beliggende ved Mølleåen, er vurderet som væsentlig kulturarv, til kulturministeren
omgivelser. For 24 af de i alt 57 bygningsfredede vandmøller og vandrevne elværker er
fredningen udvidet på denne måde. I disse tilfælde kan der ikke gennemføres vandløbs-
restaurering, etableres omløb eller lignende af hensyn til faunapassagen, uden at Slots-
og Kulturstyrelsen, der på Kulturministeriets vegne har myndighedsansvaret på byg-
ningsfredningsområdet, har været inddraget.
Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en udtalelse vedr. de konkrete mølleanlæg,
som nævnes i spørgsmålet. Styrelsen oplyser, at man ikke følger kommunernes vand-
planlægning systematisk, da styrelsen ikke har myndighedsansvar på området. Styrel-
sen oplyser endvidere, at det ud af de nævnte vandmøller kun er Brobyværk Mølle mel-
lem Odense og Faaborg, som er fredet. Møllen er ifølge styrelsens oplysninger fortsat
fuldt funktionsdygtig, og vandløbsrestaureringen i Brobyværk fremhæves i publikatio-
nen Vandkraftens Kulturarv (2010) som eksempel på et vellykket projekt.
For så vidt angår de øvrige vandmøller, der er nævnt i spørgsmålet, er det således den
enkelte kommune, der har beslutningskompetencen.
Jeg henholder mig til Slots- og Kulturstyrelsens oplysninger.
Joy Mogensen
Side 2