Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
5. februar 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 8. januar 2020, efter ønske fra ikke-medlem af
udvalget Kristian Pihl Lorentzen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 88 (Alm. del),
som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Mener ministeren, at der er en mangel i den danske lovgivning, når det gælder
beskyttelse af vandmøller, herunder sikring af mølleværkernes fortsatte bevaring, som
forudsætter fortsat opretholdelse af driftsmulighed, hvilket kræver tilstrækkelig
vandføring til mindst 2 daglige driftstimer året rundt?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 80, er vandplansområdet temmelig
komplekst, og involverer en række forskellige love og myndigheder. Som kulturminister
har jeg alene ansvar for bygningsfredningsloven og museumslovens regler om
fortidsmindebeskyttelse. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst mig om, at der løbende
behandles myndighedssager i relation til vandmøller og lignende anlæg, der er omfattet
af ovennævnte love. Det gælder bl.a. vandmøller, hvor også de umiddelbare omgivelser
er bygningsfredede. For øvrige anlæg er det kommunernes opgave at afveje
kulturhistoriske interesser, herunder behovet for vandføring til mølledrift, i forhold til
biologiske og miljømæssige interesser.
Jeg er ikke bekendt med, at der skulle være mangler i lovgivningen på området.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/00381-11