Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2146316_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
5. februar 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 8. januar 2020, efter ønske fra ikke-medlem af ud-
valget Kristian Pihl Lorentzen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 86 (Alm. del), som
jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvilken beskyttelse er der af fredede og ikke-fredede vandmøllebygninger og møllean-
læg og mulighed for opretholdelse af fortsat drift og bevaring af den tilknyttede imma-
terielle kulturarv i form af møllerhåndværket og møllebyggerhåndværket?
Svar:
Ansvaret for den faste kulturarv, herunder de historiske vandmøllebygninger og -
anlæg, er delt mellem kommunerne og staten ved Slots- og Kulturstyrelsen. På de 53
fredede vandmøller må der ikke uden Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse udføres byg-
ningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse. På 20 af de fredede vandmøl-
ler er også de umiddelbare omgivelser i form af mølledamme, dæmninger, stemmeværk,
til- og fraløbskanaler mv. omfattet af bygningsfredningen. På disse lokaliteter kan
Slots- og Kulturstyrelsen sikre, at de fysiske anlæg, som er en forudsætning for mølle-
driften, opretholdes. Vandmøller i drift vil sjældent være omfattet af museumslovens
bestemmelser om fortidsmindebeskyttelse.
Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst mig om, at mange historiske vandmøller, der ikke
er fredede, er udpeget som bevaringsværdige bygninger eller værdifulde kulturmiljøer
af kommunerne. Det er kommunernes opgave at varetage den del af vores kulturarv,
som ikke er fredet. Hertil hører bl.a. at overveje hensynet til vandmøllernes fortsatte
drift i forbindelse med vandløbsprojekter.
Endelig vil jeg gerne fremhæve den store og vigtige indsats, som museer, private ejere
og frivillige yder for at bevare de gamle møllebygninger og holde møllerhåndværket
levende.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/00381-9