Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2146334_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
5. februar 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 8. januar 2020, efter ønske fra ikke-medlem af
udvalget Kristian Pihl Lorentzen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 81 (Alm. del),
som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere skrivelse fra EU- Kommissionen af 13. april 2011 til Dansk
Møllerforening om, hvorvidt vandrammedirektivet muliggør juridiske redskaber, der
beskytter de kulturhistoriske vandmøller, jf. KUU alm. del
bilag 69?
Svar:
Det overordnede ansvar for implementeringen af
EU’s vandrammedirektiv
i Danmark
henhører under Miljø- og Fødevareministeriet.
Jeg har derfor forespurgt i Miljø- og Fødevareministeriet, der oplyser følgende:
”Det er korrekt, at vandrammedirektivet giver medlemslandene et vist skøn ved
fastlæggelsen af de foranstaltninger, der skal sikre, at direktivets mål bliver nået.
Direktivet kræver ikke nødvendigvis, at vandområder, der f.eks. er modificeret af
hensyn til vandmølledrift, skal restaureres på en måde, som betyder, at mølledriften
mv. må ophøre eller væsentligt begrænses på grund af den fysiske påvirkning af
vandområderne.
Vandrammedirektivets rammebetingelser for vandplanlægningen er implementeret i
dansk ret ved lov om vandplanlægning. Bl.a. er vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3,
hvorefter vandområder kan udpeges som kunstige eller stærkt modificerede, hvis
særlige betingelser er til stede, implementeret ved lovens § 9.
Det betyder bl.a., at hvis en ændring af et vandområdes fysiske (hydromorfologiske)
karakteristika vil have betydelige negative indvirkninger på bl.a. kulturhistoriske
interesser som f.eks. kulturhistoriske vandmøller, kan vandområdet som udgangspunkt
Dok. nr. 20/00381-6
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 81: MFU spm. om, hvorvidt vandrammedirektivet muliggør juridiske redskaber, der beskytter de kulturhistoriske vandmøller, til kulturministeren
udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret. Målet, der gælder for udpegede kunstige
eller stærkt modificerede vandområder, er et godt økologisk potentiale og god kemisk
tilstand. Dette medfører bl.a., at der kun vil skulle gennemføres en fysisk indsats, som
ikke vil have betydelige negative indvirkninger på kulturhistoriske interesser.
Hvis et vandområde eller tilstødende vandområder har eller kan nå god tilstand uden
behov for fysisk restaurering, selv om vandområderne f.eks. er modificeret af hensyn til
vandmølledrift, vil der ikke være krav om, at mølledriften mv. skal ophøre eller
begrænses på grund af den fysiske påvirkning af vandområderne.”
Herudover kan jeg tilføje, at vandløbsloven indeholder en bestemmelse om, at
vandløbsrestaurering ikke kan gennemføres, hvis der derved tilsidesættes væsentlige
kulturhistoriske interesser. Det er kommunerne, der som vandløbsmyndighed skal
foretage den konkrete vurdering af balancen mellem natur- og miljømæssige interesser
og kulturhistoriske interesser, jf. mit svar på KUU spørgsmål 80.
Joy Mogensen
Side 2