Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2101056_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg har den 9. oktober stillet mig følgende spørgsmål, nr. 8 (Alm.
del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af lovprogrammet, jf. KUU alm. del
bilag 1, redegøre for
arbejdet med revision af/ny bibliotekslov og folkeoplysningslov.
Svar:
Jeg kan oplyse, at der pt. ikke er overvejelser om en revision af biblioteksloven. Jeg kan
i denne forbindelse supplere med, at tidligere kulturminister Mette Bock og formanden
for
KL’s Kultur-,
Erhverv- og Planudvalg Leon Sebbelin i efteråret 2018 igangsatte en
debat under navnet
’Ordet er frit. Biblioteket er dit’
om, hvordan fremtidens bibliotek
skal være. Jeg har indtryk af, at debatten medførte nogle gode og inspirerende
dialogmøder med både bibliotekssektoren og engagerede privatpersoner om fremtidens
bibliotek. Det er min opfattelse, at det på baggrund af initiativet blev vurderet, at
bibliotekernes nuværende og fremtidige virke allerede falder inden for bibliotekslovens
rammer, og at der ikke er behov for en lovændring på nuværende tidspunkt.
Ligeledes har jeg heller ikke umiddelbart planer om at ændre folkeoplysningsloven. Jeg
kan dog oplyse, at Kulturministeriet har igangsat en evaluering af den seneste ændring
af folkeoplysningsloven, hvor der blev indsat nye bestemmelser i loven, som skulle
sikre, at der ikke kan gives kommunale tilskud eller lokaler til foreninger, hvis formål
eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder.
Det er evalueringens formål at afdække effekterne af lovændringen i de to år
lovændringen har virket (2017 og 2018). Evalueringen forventes at blive afrapporteret i
februar 2020. Jeg ser frem til at modtage evalueringen, som jeg sender til Folketingets
Kulturudvalg, herunder med henblik på at drøfte, om der er behov for ændringer af
folkeoplysningsloven som følge af evalueringen.
Dok. nr. 19/03008-3
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om arbejdet med revision af/ny bibliotekslov og folkeoplysningslov, til kulturministeren
Rasmus Prehn
Side 2