Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2136517_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
16. januar 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 19. december 2019, efter ønske fra Birgitte Bergman
(KF), stillet følgende spørgsmål, nr. 71 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af svar på KUU alm. del - spørgsmål 37 bekræfte, at for-
midlingsstøtte til formidlere omfattet af formidlingsordningens pulje 3 ikke ydes som
støtte pr. billet, men derimod som et tilskud med et årligt fastsat beløb pr. opførelse, og
at der i forhold til denne gruppe formidlere derfor ikke er noget overlap mellem Børne-
teaterrefusionsordningen og Formidlingsordningen vedrørende enkeltbilletter?
Svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at den ændrede bekendtgørelse om statsrefusion af
kommunernes udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og
opsøgende teater (Refusionsbekendtgørelsen) har til formål at udmønte dele af den poli-
tiske stemmeaftale om ændringer på scenekunstområdet af 20. marts 2019 (stemmeaf-
talen). Den ændrede bekendtgørelse trådte i kraft 31. december 2019, og ordførere fra
alle partier havde forinden lejlighed til at komme med bemærkninger.
I stemmeaftalen fremgår det bl.a.,
at der er enighed om, at: "[…] forenkle Refusionsord-
ningen til børneteater og opsøgende teater, således at der fremover ikke vil være mulig-
hed for at opnå refusion af køb af enkeltbilletter. Derved fjernes risikoen for, at der ydes
dobbelt statsstøtte til billetter solgt med rabat til kommuner."
Jeg kan bekræfte, at formidlingstilskuddet til arrangører af turnerende forestillinger af
scenekunst (fx lokale teaterforeninger og kulturhuse) i formidlingsordningens pulje 3
ydes som et årligt fastsat beløb pr. opførelse.
Jeg har til brug for besvarelsen af den anden del af spørgsmålet om overlap vedrørende
enkeltbilletter indhentet et bidrag fra Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer Re-
fusionsordningen og Formidlingsordningen. Styrelsen oplyser følgende:
Dok. nr. 19/03946-4
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm., om formidlingsstøtte til formidlere omfattet af formidlingsordningens pulje 3 ikke ydes som støtte pr. billet, men derimod som et tilskud med et årligt fastsat beløb pr. opførelse, til kulturministeren
"Der har hverken efter de dagældende (BEK nr. 1133 af 9/10/2014) eller de gældende
regler i Refusionsbekendtgørelsen været et regelfastsat overlap mellem Formidlings-
ordningen og Refusionsordningen.
Det følger således af den gældende § 8, stk. 3 i refusionsbekendtgørelsen (Bek. nr. 1474
af 17.12.2019), at der
ikke
ydes refusion af kommunale udgifter og tilskud til køb af hele
forestillinger (og køb af enkeltbilletter efter den dagældende bekendtgørelse) af børne-
teater og opsøgende scenekunst, hvor prisen allerede er reduceret gennem et statsligt
formidlingstilskud i henhold til § 24 i lov om scenekunst. Der vil derfor ikke forekomme
overlap mellem Refusionsordningen for børneteater og opsøgende scenekunst og For-
midlingsordningen, så længe at en forestillingsopførelse ikke både er tildelt støtte via
Formidlingsordningen og en kommune efterfølgende søger refusion på samme opførelse
eller et kommunalt tilskud til samme opførelse.”
Jeg henholder mig til Slots- og Kulturstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Joy Mogensen
Side 2