Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2098791_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg har den 7. oktober 2019 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 7
(Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere materialet fra Martin Q. Magnussen vedrørende tyverier af
dokumenter fra Rigsarkivet, jf. KUU alm. del bilag 9 (2018-19, 2. samling) samt KUU
alm. del bilag 9?
Svar:
Jeg ser materialet fra Martin Q. Magnussen som et relevant input i afdækning af sagen
om Rigsarkivets ageren i sagen om tyveri af dokumenter om retsopgøret efter
besættelsestiden fra Rigsarkivet.
Jeg vil i første omgang henvise til, at den orientering jeg sendte til Folketingets
Kulturudvalg den 4. oktober 2019 sammen med Rigsarkivets redegørelse fra den 27.
september 2019. Som jeg nævnte i mit brev til udvalget, gav redegørelsen fra
Rigsarkivet mig anledning til at konkludere, at Rigsarkivet undervejs har udtalt sig
fejlagtigt om det fulde overblik over de manglende arkivalier, og Rigsarkivet har
beklikket Martin Q. Magnussens person i et brev til politiet. Begge dele er kritisabelt og
uacceptabelt.
Jeg vil helt til bunds i den her sag. Derfor har jeg også bedt Rigsarkivet om en
supplerende redegørelse, så vi kan få det fulde overblik over, hvad der er op og ned i
sagen, og på den baggrund vurdere, hvilken opfølgning der er behov for.
Jeg har desuden bedt Kulturministeriet om at undersøge, om tidligere ministre
ubevidst har videregivet forkerte oplysninger til Folketinget på baggrund af oplysninger
fra Rigsarkivet. Jeg har også bedt ministeriet vurdere, om ministeriet har været
agtpågivende og proaktive nok undervejs i sagen.
Dok. nr. 19/02968-2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om kommentar til materialet fra Martin Q. Magnussen vedrørende tyverier af dokumenter fra Rigsarkivet, til kulturministeren
Jeg forventer at lave en samlet orientering af udvalget, så snart jeg finder, at sagen er
fuldt belyst.
Rasmus Prehn
Side 2