Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2136575_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
16. januar 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 18. december 2019, efter ønske fra Birgitte Bergman
(KF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 68 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for placering af vindmøller nær
fredede bygninger og fortidsminder, samt om ministeren agter at fremkomme med
initiativer, som styrker beskyttelsen af vores kulturarv, når der opstår tilsvarende
udfordringer med placering af vindmøller nær meget væsentlig kulturarv i fremtiden,
som det for nyligt har været tilfældet nær Børglum Kloster?
Svar:
Bygningsfredningsloven giver mulighed for, at kulturministeren kan frede de
umiddelbare omgivelser til en fredet bygning i form af gårdsrum, pladser, fortove,
haver, parkanlæg og lignende. Det betyder, at der ikke uden Slots- og Kulturstyrelsens
tilladelse kan opstilles vindmøller i eksempelvis en bygningsfredet park. Derudover
indeholder bygningsfredningsloven ingen bestemmelser om afstands- eller
”censurzoner” i forbindelse med fredede bygninger.
De fleste fortidsminder, som er beskyttet efter museumsloven, er omfattet af en 100
meter beskyttelseslinje ifølge naturbeskyttelsesloven. Inden for beskyttelseslinjen må
der ikke ske ændring i arealets tilstand. Naturbeskyttelsesloven varetages af Miljø- og
Fødevareministeriet.
Placeringen af vindmøller hører i øvrigt under den kommunale planlægning, og jeg har
ikke konkrete planer om initiativer på området.
Joy Mogensen
Dok. nr. 19/03933-3