KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om Podcasting, til justitsministeren

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. februar 2020

Strafferetskontoret

Freia Kirkeskov-Hansen

2020-0032/14-0010

1350092

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 62 (Alm. del), som Folketingets

Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 20. december 2019. Spørgs-

målet er stillet på vegne af udvalget.

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om Podcasting, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 62 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:

”Er ministeren enig i citatet ”Podcasts växte fram som ett enkelt

sätt för människor att spela in radio och göra sin röst hörd. Det

är i grunden något helt revolutionerande och bra. Men på kort

tid har genren både vuxit och professionaliserats, och i den ut-

vecklingen har inte regelverken hängt med”, jf. artiklen ”Kul-

turministern om true crime-poddarna: ”Finns problem vi måste

bemöta” fra SVT Nyheder den 28. november 2019?”

Svar:

Med den voksende digitalisering af samfundet følger også en konstant ud-

vikling i medielandskabet. Denne udvikling skaber både nye muligheder og

udfordringer, som vi er nødt til at forholde os til.

Spørgsmålet, der er stillet, føder ind i en vigtig debat. Jeg er helt enig i, at

digitale medier og podcasts er et område, som er vokset, og som har gjort,

at enkeltpersoner effektivt kan udbrede budskaber og synspunkter.

Det følger af medieansvarsloven, at massemediernes indhold og handle-

måde skal være i overensstemmelse med god presseskik, og at Pressenæv-

net træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der

er i strid med god presseskik. Det gælder således også for massemediers po-

dcasts, hvis massemediet er omfattet af medieansvarsloven.

Podcasts, der f.eks. produceres af enkeltpersoner, er ikke underlagt de

samme grundlæggende regler som de traditionelle medier, herunder medie-

ansvarsloven, retningslinjerne om god presseskik og Pressenævnets kompe-

tence.

Den omstændighed, at podcasts som udgangspunkt ikke er omfattet af me-

dieansvarsloven, er dog ikke ensbetydende med, at personer, der udgiver

podcasts, ikke kan ifalde et strafansvar. Det følger således af straffelovgiv-

ningen – og ikke af de presseetiske regler – om handlingen er strafbar.

Personer, der udgiver podcasts om drabssager, vil således efter omstændig-

hederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens § 267 om ærekrænkelse,

hvorefter den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden med-

delelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære,

straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen

kriminaliserer alle ærekrænkende ytringer, hvad enten de udbredes på skrift

eller i tale, herunder ytringer på internettet og i podcasts. Straffen kan stige

KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om Podcasting, til justitsministeren

til fængsel indtil 2 år, f.eks. hvis en alvorlig beskyldning er usand, jf. straf-

felovens § 268, nr. 1.

Efter omstændighederne vil en person, der udgiver podcasts om igangvæ-

rende retssager, endvidere kunne ifalde strafansvar efter reglerne i retsplej-

elovens kapitel 92 om offentlig omtale mv. af straffesager. Efter retspleje-

lovens § 1017, stk. 2, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder

den, som i tale eller skrift, beregnet på at virke i en videre kreds, forsætligt

eller ved grov uagtsomhed giver væsentlig urigtig meddelelse om en straf-

fesag, der endnu ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, lægger hindringer i

vejen for sagens oplysning eller så længe endelig dom i en straffesag ikke

er afsagt, fremsætter udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig måde at på-

virke dommerne, domsmændene eller nævningerne med hensyn til sagens

afgørelse.

Jeg er helt enig i, at det er vigtigt løbende at se på, om der er behov for at

sikre større klarhed om rettigheder og pligter for digitale medier. Spørgsmå-

let bør – efter min mening – ses som et led i en større og mere generel dis-

kussion om digitale mediers rolle, og det er et tema, som vedrører en række

ministerområder.

I forbindelse med de overvejelser, vi som regering skal gøre os i forhold til

digitale medier, kan det bl.a. være hensigtsmæssigt at se på, hvorvidt po-

dcasts egner sig til at blive reguleret, ud over hvad der allerede gælder efter

bl.a. straffeloven.