Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2130545_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
20. december 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 6. december 2019, efter ønske fra Stén Knuth (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 53 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Ifølge spiludbyderen Danske Spil omsatte man for ca. 140 mio. kr. på e-sport i 2018.
Kan ministeren oplyse, hvor stor en del af dette beløb, som endte i udlodningsmidlerne?
Svar:
Det overskud, som Danske Spil A/S opnår ved udbud af spil på e-sport, tilgår ikke
udlodningsmidlerne.
Danske Spil A/S’ overskud til udlodning er opnået ved udbud af lotteri i medfør af § 6 i
lov om spil. Af lov om spil, § 6, fremgår det således, at tilladelse til udbud af lotteri kan
gives til Danske Spil A/S. Det er endvidere fastsat i lov om spil, § 5, nr. 2, at lotteri er
aktiviteter, hvor en deltager har chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen
udelukkende beror på tilfældighed.
Danske Spil A/S’ udbudte spil på e-sport,
er ikke lotterispil, og overskud genereret
herfra, tilgår således ikke udlodningsmidlerne.
Overskud fra såkaldte ”videnspil”, hvortil e-sport
hører, tilgår statskassen.
Rasmus Prehn
Dok. nr. 19/03785-4