Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
12. oktober 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 25. september 2020, efter ønske fra Charlotte
Broman Mølbæk (SF). stillet mig følgende spørgsmål, nr. 465 (Alm. del), som jeg
hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at statsanerkendte museer med arkæologisk ansvar, når
de ansøger ordningen om kompensation for faste udgifter via Slots- og
Kulturstyrelsen, skal medregne omsætning fra den arkæologiske virksomhed i den
samlede omsætning, selvom arkæologien hos disse museer har sit eget
lovbestemte lukkede økonomiske kredsløb, for at sikre armslængde til resten af
museumsdriften, og derfor ikke kan indgå i museets almindelig drift, og vil
ministeren ifald ordningen for kompensation er indrettet således, at der medregnes
faste udgifter for den arkæologiske virksomhed, tage initiativ til at ændre dette i
lyset af den svære økonomisk tid for museerne?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at det gælder for de kulturhistoriske museer, der har arkæologisk
ansvar iht. museumslovens kap. 8, at den bygherrefinansierede arkæologiske
virksomhed indgår som en del af museets samlede omsætning i
kompensationsordningen for faste omkostninger. Dette er også tilfældet for ordningen
under Erhvervsministeriet. Baggrunden er, at museernes omkostninger forbundet med
bygherrefinansierede udgravninger - både direkte og indirekte omkostninger - dækkes
af bygherre. Det følger af bekendtgørelserne for kompensation til faste omkostninger
under både Erhvervsministeriet og Kulturministeriet, at der ikke ydes kompensation
for omkostninger, som godtgøres virksomheden/institutionen på anden vis.
Jeg agter ikke at ændre på denne praksis, da det vil kunne medføre, at museer vil
kunne opnå kompensation for de dele af deres omkostninger, som de også får dækket af
indtægter (til visse indirekte omkostninger) fra bygherrebetalt arkæologisk virksomhed.
Dok. nr. 20/04309