Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
23. oktober 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 25. september 2020, efter ønske fra Jens Rohde
(RV), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 461 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Prisen på TV2’s hovedkanal er steget med 80 pct. siden introduktionen i 2012, hvor TV2
var i økonomisk krise, og fortsætter med at stige i 2021. Vil ministeren oplyse, hvorvidt
ministeren forventer yderligere prisstigninger for årene 2022 og 2023?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra TV 2, som oplyser følgende:
”TV
2 henviser bl.a. til svar af 5. marts på spørgsmål 132 (alm. del).
De årlige justeringer af den pris, TV 2 opkræver fra distributørerne for TV 2s
hovedkanal, er en konsekvens af de sidste mange års strukturelle udvikling på tv-
markedet, hvor stadig flere husstande opsiger deres tv-pakke, og hvor den traditionelle
tv-sening er faldet og falder fortsat
–
fra 2015 til 2019 med 19 pct. og endnu mere i de
yngre målgrupper, hvor eksempelvis de 21-30-åriges tv-sening er faldet med 63 pct. i
samme periode. Udviklingen er især foranlediget af de internationale
streamingtjenester, hvis indtog de seneste syv-otte år har medført meget store
forandringer i forbrugeradfærden på tv-markederne overalt i verden
–
også i Danmark,
hvor de internationale tjenester har medvirket til, at omtrent 100.000 husstande hvert
år opsiger deres tv-pakke.
Det rammer alle danske aktører på markedet, og det medfører blandt andet, at TV 2s
penetration falder, hvorved også abonnementsindtægterne udhules. Uden prisjustering
ville det samlede provenu falde. Dertil kommer den afledte effekt på TV 2s
reklameforretning af, at færre danske husstande har adgang til TV 2 via en tv-
distributør.
Dok. nr. 20/04335-4