Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2284270_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
18. november 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 21. september 2020, efter ønske fra Zenia Stampe
(RV), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 458 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren forholde sig til, om det er i overensstemmelse med loven om
kulturregioner og hensigten med loven at foretage en stram statslig styring af
kulturaftalerne, henset til at hovedformålet med kulturregionerne er at fremme
dispositionsfriheden på det regionale niveau?
Svar:
Jeg må for det første understrege, at jeg ikke mener, at det koncept, jeg har meldt ud
for de nye kulturaftaler kan betegnes som "stram statslig styring". Jeg har fastlagt, at
hovedfokus for aftalerne skal være børn og unges aktive deltagelse i kunst- og
kulturlivet, hvilket er en meget bred ramme for at udtænke lokale projekter. Jeg har
desuden nu over for kulturregionerne tilkendegivet, at så længe mindst 40 pct. af den
statslige medfinansiering i den enkelte aftale anvendes til projekter rettet mod børn og
unge (op til 25 år), kan kulturregionerne også lade andre indsatsområder indgå. Jeg
mener dermed, at der er tale om et koncept med en udstrakt fleksibilitet.
Det er korrekt, at der i nogen grad er ændret i konceptet, således at der er kommet et
tydeligere fokus på, hvilke indsatsområder den statslige medfinansiering kan anvendes
til. Dette skal ses i lyset af, at ordningen, som det fremgår af § 1 i lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet (jf. LBK nr. 728 af 7. juni 2007). både har til formål at fremme
dispositionsfriheden, forbedre ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på
kulturens område.
Det er min vurdering, at et styrket fokus på børn og unges aktive deltagelse i
kulturlivet er et stærkt middel til at styrke varetagelsen af hensynet til udvikling af
Dok. nr. 19/01691-20
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm., om det er i overensstemmelse med loven om kulturregioner og hensigten med loven at foretage en stram statslig styring af kulturaftalerne, til kulturministeren
kulturområdet uden at give køb på dispositionsfriheden, og med henvisning til mit svar
på KUU spm. 457 vil jeg også understrege, at jeg er indstillet på, at konceptet
implementeres med stor fleksibilitet i dialog med kulturregionerne.
Joy Mogensen
Side 2