Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2259645_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
8. oktober 2020
Folketingsmedlem Jens Rohde (RV) har den 21. september 2020 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. 455, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren bedes oplyse, hvilken status/rolle Create Danmark efter ministerens
opfattelse har i forhold til klarering af rettigheder, og om de tre foreninger er underlagt
samme regler og tilsyn, jf. svar på KUU alm. del - spørgsmål 284, hvoraf bl.a. fremgår,
at Copydan Verdens TV og KODA/NCB tilsammen dækker rettighederne for kunstnere
og kulturproducenter, herunder skuespillere mm?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Create Denmark, der oplyser
følgende:
"Create Denmark er en non-profit organisation, der er ejet af 10 kunstnerorganisationer -
som også er medejere af Copydan. Der henvises til foreningens hjemmeside
(www.createdenmark.dk) for en nærmere gennemgang heraf. Foreningen blev oprettet i
2016 for at støtte op om den danske rettighedsmodel og imødekomme de udfordringer,
der er opstået som følge af især de udenlandske streamingtjenesters indtog på det danske
marked, herunder migreringen fra lineært tv til streaming.
Create Denmark forhandler og indgår i praksis aftaler på vegne af
medlemsorganisationerne vedr. betaling for udnyttelse af kunstnerrettigheder i konkrete
audiovisuelle produktioner, der udbydes af streamingtjenester - et område hvor der ikke
er en veletableret overenskomstpraksis. Det kan bl.a. sammenlignes med betaling af
genudsendelsesvederlag på tv-området, der traditionelt set foregår parallelt med
Copydans opkrævning af vederlag hos tv-distributørerne, jf. f.eks. overenskomst mellem
Producentforeningen og Dansk Skuespillerforbund vedrørende tv-produktion fra 1. juli
2002. Create Denmark indgår ikke aftaler på Copydans forretningsområde, men
arbejder derimod for at opretholde et behørigt mandat til Copydan i de underliggende
kunstneres aftaleforhold.
Dok. nr. 20/04194-2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om, hvilken status/rolle Create Danmark efter ministerens opfattelse har i forhold til klarering af rettigheder, til kulturministeren
Create Denmark er ikke aftalelicensgodkendt men er på tilsvarende vis som f.eks. Koda
og Copydan underlagt lov om kollektiv forvaltning af ophavsret. Det betyder som
bekendt, at Create Denmark skal udarbejde gennemsigtighedsrapport m.v. og efterleve de
generelle regler foreskrevet i loven. Det følger bl.a. af foreningens vedtægter, at
foreningens bestyrelse er udpeget som tilsynsorgan i overensstemmelse med lovens regler
herom."
Jeg kan henholde mig til Create Denmarks oplysninger.
Joy Mogensen
Side 2