Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2260073_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
[email protected]
Lotte Rod
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 6830
9. oktober 2020
Kulturudvalget har i brev af 11. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 447
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lotte Rod
(RV).
Spørgsmål nr. 447:
”Hvorfor
fratager man lærere, der har arbejdet på det tyske mindretals skoler i Søn-
derjylland, store dele af folkepensionen, selvom lærerne har boet i Danmark og be-
talt skat til Danmark i et langt arbejdsliv lige som alle andre danske skatteydere?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at Udbetaling Danmark har oplyst til ministeriet, at
flere af Udbetaling Danmarks afgørelser vedrørende personer ansat ved det tyske
mindretals skoler i Sønderjylland er påklaget til Ankestyrelsen og aktuelt er under
behandling der. Jeg har ikke mulighed for at gå ind i de konkrete sager, men kan
oplyse generelt om reglerne på området.
Det fremgår af lov om social pension § 5, stk. 1, at retten til fuld folkepension er
betinget af fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte
15. år til folkepensionsalderen. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke op-
fyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optje-
ningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.
I henhold til § 15 i bekendtgørelse nr. 1602 af 27. december 2019 om social pen-
sion (førtidspension, seniorpension og folkepension), er der ikke ret til ydelser efter
loven for perioder, hvori en person under fast bopæl i Danmark har været omfattet
af et andet lands lovgivning om social sikring efter reglerne i EF-forordning nr.
1408/71 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller EF-forordning
883/04, som har afløst forordning 1408/71 den 1. maj 2010.
Forordningernes regler om koordination på området for pension fastlægger samti-
dig, at medlemsstaterne er forpligtiget på at udbetale en forholdsmæssig pension
udmålt efter de perioder vedkommende borger har været omfattet af de respektive
landes lovgivning om social sikring. Det betyder, at en EU/EØS-borger vil kunne
sammenstykke en fuld pension ud fra de periodevis optjente pensionsrettigheder.
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 447: MFU spm. om, hvorfor man fratager lærere, der har arbejdet på det tyske mindretals skoler i Sønderjylland, store dele af folkepensionen, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2