Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2253294_0001.png
Notat
24. september 2020
Til Kulturudvalget
Nærværende notat beskriver regelgrundlaget for
DR og TV 2’s
tilrådighedsstillelse
af arkivmateriale til andre aktører samt de eksisterende muligheder for
offentligheden i forhold til at tilgå arkivmateriale.
Adgang til filmoptagelser mv. fra DR og TV 2’s
arkiver
Det fremgår af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, at
”Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public
service-virksomheden
og anden virksomhed”
for både DR, TV 2 Danmark A/S og de
regionale TV 2-virksomheder, jf. §§§ 14, 33 og 38 g. Disse regler er nærmere fastsat
i bekendtgørelsen
om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR’s, TV 2
Danmark A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders
public servicevirksomhed og
anden virksomhed. Her fremgår det, at aktiviteter, der skal henregnes til anden
virksomhed bl.a. udgør:
”Salg af arkivklip med
undtagelse af salg af klip af
egenproduceret indhold til personer, der har medvirket i en udsendelse, bestemt til
visning på en public service-kanal, eller som anser sig for krænket gennem omtale i
en bestemt udsendelse eller gennem offentlig omtale af en bestemt udsendelse”,
jf.
bekendtgørelsens Bilag 1.
DR og TV 2’s
salg af egne arkivklip er dermed defineret som anden virksomhed og
er ikke en del af stationernes public service-opgave. Det indebærer bl.a., at prisen
på de varer, som DR og TV 2 afsætter som led i stationernes anden virksomhed
skal ske
”…
på grundlag af markedsmæssige vurderinger, idet der ikke må ske
konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter”,
jf. § 8 i
bekendtgørelsen.
Ved prisfastsættelsen skal der samtidig
”… sikres dækning for de langsigtede
gennemsnitsomkostninger forbundet med anden virksomhed som helhed samt en
rimelig avance. Ved beregningen af de langsigtede gennemsnitsomkostninger for
anden virksomhed som helhed skal indgå såvel direkte som indirekte omkostninger,
også på sigt, forbundet med produktionen af de varer og tjenesteydelser, der
produceres eller afsættes som led i anden virksomhed”,
jf. § 8 i bekendtgørelsen.
Hverken DR eller TV 2 kan således på baggrund af bekendtgørelsen om anden
virksomhed forære arkivklip væk til fri offentlig adgang eller sælge til priser, der
er lavere end markedsprisen.
Såfremt tilrådighedsstillelse af arkivklip til andre aktører skal gøres til en del af
DR og TV
2’s
public service-opgave, og således ikke ville skulle henregnes til anden
virksomhed, vil det kræve en ændring af ovenævnte bekendtgørelse, hvilket
muligvis ville kræve godkendelse af EU-kommissionen, da der kan være tale om
Regelgrundlaget for DR og TV
2’s salg
af arkivklip
Jour. nr. 20/03932-3
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om et notat, der beskriver baggrunden for, at der ikke offentlig adgang til filmoptagelse fra TV2’s og DR’s arkiver, til kulturministeren
statsstøtte, og da ændringen ville udgøre en konkurrencebegrænsning med
potentiel samhandelspåvirkning på et fungerende marked.
Offentlighedens adgang til DR og TV 2’s arkivmateriale
DR har i forbindelse med tidligere svar på lignende udvalgsspørgsmål om adgang
til stationens arkivmateriale (bl.a. KUU (alm. del) endeligt svar på spørgsmål 103,
samling 2017-2018) bemærket, at DR gør det muligt for befolkningen at se en
række af de mest populære programmer fra DR’s arkiv på DR’s kanaler og via
DRTV. Dertil kan tilføjes DR’s eksisterende arkivtjeneste Bonanza. DR stiller
derudover online adgang til DR’s indslag og programmer til rådighed for
studerende, forskere, undervisere og lignende på landets universiteter via Det
Kongelige Biblioteks mediesamling på Det Kongelige Bibliotek i Aarhus.
Hertil bemærkes desuden, at alle borgere kan møde fysisk op på Det Kongelige
Bibliotek i København eller Aarhus samt på Det Danske Filminstituts bibliotek og
få adgang til indholdet i Det Kongelige Biblioteks mediesamling, Mediestream, der
ifølge bibliotekets egen beskrivelse rummer udsendelser sendt på dansk radio og tv
fra midten af 1980erne og frem, herunder næsten alle udsendelser fra DR og TV 2.
Mediestream opdateres løbende med nye udsendelser, og udvalgte ældre
udsendelser bliver løbende gjort tilgængelige. Da store dele af materialet i
Mediestream er beskyttet af ophavsretsloven, er det dog ikke muligt at give
brugere fri online adgang.
Arkivspørgsmålets håndtering i tidligere medieaftaler
Det fremgår af den gældende public service-kontrakt for 2019-2023, at DR af
kulturarvsmæssige hensyn skal bevare sine programarkiver. DR er forpligtet til at
stille alle DR’s digitaliserede programarkiver til rådighed for borgerne i form af et
søgbart arkiv inden kontraktperiodens udløb. Forpligtelsen er imidlertid ved tillæg
til kontrakten i september 2019 stillet i bero, indtil spørgsmålet er afklaret i
forbindelse med en ny medieaftale.
Det fremgik endvidere af DR’s public service-kontrakt
for 2019-2023, at der som
led i den i kontrakten fastsatte forpligtelse om at stille DR-egenproduktioner,
som DR ikke selv anvender, til rådighed for andre medieplatforme, også ville blive
set på prisfastsættelsen
for tilrådighedsstillelse af DR’s arkivklip til kommerciel
brug og ikkekommerciel brug. Dette er imidlertid ved tillæg til kontrakten i
september 2019 stillet i bero, indtil spørgsmålet er afklaret i forbindelse med en ny
medieaftale.
Det fremgik af hhv. medieaftale og public service-kontrakt for 2015-2018, at DR
skulle opretholde arkivtjenesten Bonanza, indtil DR over for aftalekredsen kunne
præsentere en tilfredsstillende løsning om et søgbart arkiv for befolkningen
omfattende DR’s digitaliserede programarkiver.
Slutteligt fremgår det af TV 2’s gældende public service-tilladelse
for 2019-2023, at
TV 2 DANMARK A/S, bl.a. af kulturarvsmæssige hensyn, skal bevare program-
arkiverne for TV 2 samt fremme digitaliseringen af programarkiverne for bl.a. på
Side 2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om et notat, der beskriver baggrunden for, at der ikke offentlig adgang til filmoptagelse fra TV2’s og DR’s arkiver, til kulturministeren
denne måde at kunne give borgerne adgang til disse, dog med de begrænsninger,
der følger af lovgivningen m.v., herunder ophavsretsloven. TV 2 DANMARK A/S
skal aktivt arbejde for i videst muligt omfang at kunne gøre programarkiverne for
TV 2 tilgængelige for befolkningen og forskermiljøerne.
Side 3