Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
5. oktober 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 7. september 2020, efter ønske fra Zenia Stampe
(RV) stillet mig følgende spørgsmål, nr. 429 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad er forskellen på konto 21.11.32 og 21.11.36, jf. at begge konti taler om
kulturregioner?
Svar:
§ 21.11.32.
’Kulturel rammebevilling’ omfatter
ordningen for de kulturelle
rammebevillinger. En kulturregion er en eller flere kommuner, der har indgået en
kulturaftale med staten, jf. lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv.
og regionernes opgaver på kulturområdet (LBK nr. 728 af 7. juni 2007). Der er
mulighed for, at kulturregionerne som et led i kulturaftalerne kan forvalte en række
statslige driftstilskud til institutioner i kulturregionen. Statens finansiering hentes fra
”moderkonti”
for musik, scenekunst og museer under § 21. Kulturministeriet, og samles
på § 21.11.32.
’Kulturel rammebevilling’.
§21.11.36.
’Tilskud til kulturregioner’ omfatter en mindre del af de tidligere
amtslige
tilskud uden for lov, der forvaltes af kulturregionerne.
Der er således to forskellige konti, fordi der er tale om to forskellige bevillinger, der dog
begge forvaltes af kulturregioner i regi af kulturaftalerne.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/00322-25