Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2267166_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
25. oktober 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 7. september, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 423 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren indhente oplysninger fra DR med henblik på at lave en opgørelse for DRs
kandidattest ved folketingsvalget i 2019, hvor det opgøres, hvor mange gange testen er
blevet taget af DRs brugere? Det bedes desuden opgjort for hvert parti, hvor mange
gange brugerne er mest enige med en kandidat fra det pågældende parti. Opgørelsen
bedes lavet på landsplan samt fordelt på storkredse.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra DR. DR oplyser følgende:
”Op til Folketingsvalget i 2019 udarbejdede DR i samarbejde med Altinget en
kandidattest, hvor vælgerne
i lighed med tidligere valg - kunne afprøve, hvordan
deres svar på 30 konkrete politiske spørgsmål matchede med kandidaternes svar på
samme spørgsmål. Kandidattesten og tilhørende profilsider, hvor man kan se, hvorledes
deltagende kandidater har svaret på spørgsmålene, er forsat tilgængelige på dr.dk.
Kandidattesten ved Folketingsvalget i 2019 blev gennemført 2.581.678 gange.
Kandidattesten er lavet med henblik på at give den enkelte dansker et indblik i hvor
enig eller uenig vedkommende er med forskellige kandidater og partier, der stiller op til
valget. Kandidattesten er omvendt ikke udarbejdet med henblik på at opgøre og
formidle forskelle og ligheder mellem brugernes og kandidaternes besvarelser. Samtidig
betragter DR baggrundsoplysningerne om brugernes besvarelser som del af DR’s
programvirksomhed, som, sammen med forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil,
er undtaget fra offentlighedsloven efter radio- og fjernsynsloven § 86, stk. 1.
Dok. nr. 20/03900-18
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om, hvor mange gange brugerne er mest enige med en kandidat fra det pågældende parti, til kulturministeren
Som følge af disse forhold er oplysninger om brugernes enighed med de forskellige
kandidater fra partierne samt deres fordeling på landsplan og storkredse ikke opgjort.
DR kan oplyse, at DR i KUU alm. del spørgsmål 384-386 af 17. juli 2020 har redegjort
for en række af de metodiske valg, der er truffet i udviklingen af kandidattesten samt
for de beregninger, som matcher brugere og kandidater.”
Joy Mogensen
Side 2