KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/9-20 vedr. Nationalmuseets beslutning om ikke at anvende ordet eskimo mv, til kulturministeren

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt

Notat

20. august 2020

Beredskab til samråd den 3. september 2020

Hvorfor kan ordet ”eskimo” forekomme stødende?



Ordet ”eskimo” menes at betyde enten ”dem, der spiser

råt kød”, ”dem, som laver snesko” eller ”de

ekskommunikerede (med andre ord hedninge)”.



”Eskimo”

er en betegnelse som de arktiske folk er blevet

tildelt i begyndelsen af 16-tallet, og er altså ikke en

selvvalgt betegnelse.

Kilde: Nationalmuseet

Er det ikke en glidebane, at museerne begynder at censurere vores

fælles kulturarv bare for

”please”

nogle få grupper?



Jeg mener ikke, at der er tale om censur, når

Nationalmuseet vælger at fjerne ordet

”eskimo” fra deres

udstillinger.



Værkernes originaltitler ændres ikke, og gamle

registreringer med datidens betegnelser bevares i

museets registreringssystem.



Der er ikke noget nyt i, at et museum løbende ændrer i

udstillingerne, så disse er tidssvarene. De pågældende

udstillinger er næsten 30 år gamle.

Hvilke ord vil Nationalmuseet anvende, når de nu ikke længere vil

bruge ”eskimo”?



National Museet har oplyst, at de så vidt muligt vil

undgå at bruge fællesbetegnelser. Dette for at fremvise

diversiteten i hele det Arktiske område. I de tilfælde,

hvor det giver mening, vil

museet benytte ”inuit”, der

betyder ”menneske” i stedet for ”eskimo”.

Jour. nr. 20/03235-3

KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/9-20 vedr. Nationalmuseets beslutning om ikke at anvende ordet eskimo mv, til kulturministeren

Hvad er ministerens egen personlige holdning til brug af ordet

eskimo?



Jeg forbinder

ikke selv begrebet ”Eskimo” med noget

negativt. [Det er dog ikke et ord, som jeg selv anvender.

Jeg bruger som regel betegnelsen inuit eller grønlænder]

Hvad er begrundelsen for, at nationalmuseet har skiftet navnet ud?



Så vidt jeg kan forstå, er der flere årsager. Dels anvendes

begrebet ikke længere i videnskabelige kredse, og dels

opfattes ordet negativt af mange af de mennesker, som

bor i de arktiske områder.

Er der ikke også problemer med identitetspolitik på Kunstakademiet,

som Weekendavisen har skrevet om?



Jeg kender godt artiklen ”Kunstigt Akademi” fra

Weekendavisen den 8. april. Og jeg vil gerne medgive, at

det ikke er noget rart billede den tegner af studiemiljøet.



Sådan som jeg har fået sagen oplyst fra Kunstakademiet,

er det en konkret personalesag, der ligger til grund for

problemerne med studiemiljøet, og den er

Kunstakademiets ledelse i gang med at håndtere.

Hvad mener ministeren om de nye adfærdsregler, der indføres f.eks.

på uddannelsesinstitutioner i øjeblikket

–

at man ikke må synge

"Den danske sang er en ung blond pige", at man ikke må have

sombrero på til universitetsfester og at Pippi Langstrømpes far ikke

må være negerkonge?



Som jeg sagde i mit svar, så kører der i øjeblikket en hel

masse debatter om, hvordan vi skal tale og opføre os,

bl.a. på sociale medier.



Jeg tror, at de debatter skal ses i lyset af, at vores måde

at omgås og tale sammen i det hele taget ændrer sig. Jeg

er enig i, at de debatter godt kan virke meget hysteriske

Side 2

og fremmedgørende

–

og det gælder tit begge sider i

debatten.



Men jeg tror som sagt også, at vi som politikere skal

passe på med at forsøge at gå ind og lade som om vi kan

give autoritative svar i de debatter.



Som kulturminister kan jeg selvfølgelig godt blive

bekymret, hvis man begynder at tale om at censurere

kulturarven. Men jeg synes ikke, at det er min opgave at

blande mig i konkrete situationer.



Eksempelvis: Som kulturminister synes jeg, at det er en

vigtig prioritet at bevare og formidle den danske

sangskat. Helt indiskutabelt.



Men diskussionen om, hvilke konkrete sange en konkret

uddannelsesinstitution synes, at man skal synge ved

morgensang

–

det er altså noget, de selv må diskutere.

Jeg vil hellere positivt arbejde for, at vi synger noget

mere, og at børn og unge introduceres til sang og musik, i

stedet for at trække noget ned over hovedet på nogen.

Baggrund

I 2012 blev daværende kulturminister Uffe Elbæk kaldt i samråd af Dansk

Folkeparti, da Nationalmuseet lavede en udstilling om prærieindianerne, som ikke

indeholdte museets samling af skalpe. I udstillingen indgik i stedet en tom montre,

der fortalte historien om skalpe. I samrådstalen lagde den daværende minister

vægt på, at han ikke ville diktere Nationalmuseet, hvilke genstande muset skulle

vise frem.

I 2016 valgte Statens Museum for Kunst at fjerne ordene neger og hottentot fra

registreringen af museets værker. Værkernes originaltitler blev ikke ændret og er

stadig synlige på skiltene ved kunstværkerne. De gamle registreringer med gamle

betegnelser bevares stadig i museets registreringssystem af hensyn til den

historiske kontekst, hvori værkerne er registreret.

Der er ikke hidtil set eksempler på, at statuer og mindesmærker i Danmark er

krævet fjernet, men Anders Jerichow fra Politiken har skrevet en artikel om, at en

"De Connicks Vej" i Rudersdal bør ændre navn, da den pågældende ejede skibe

involveret i slavehandel. Rudersdals borgmester har afvist dette.

Side 3

Teknik- og Miljøborgmester i København, Nina Hedeager Olsen (EL) lægger i

stedet op til, at oprørsledere fra de tidligere dansk-vestindiske øer bør lægge navn

til flere veje, f.eks. i den nye bydel i Nordhavnen. MF Rosa Lund (EL) har desuden

talt for at nedsætte en kommission, der skal gennemgå skulpturer, mindesmærker

og bygninger og deklarere dem, der har forbindelse til slaveriet.

I en artikel i Weekendavisen den 8. april fremstår Kunstakademiet som præget af

et sekterisk identitetspolitisk miljø, hvor der ikke er plads til fri kunstnerisk

udfoldelse og til værket. Ifølge artiklen kræver en dominerende gruppe af

studerende, at kunsten skal være underordnet en politisk og idelogisk norm for at

blive anerkendt. Nogle af de unavngivne kilder til artiklen betegner miljøet som en

”stikkerkultur” og beskriver et arbejdsklima, hvor lærere er bange for at krænke de

studerendes følelser, når de udøver værkkritik. Artiklen beskriver blandt andet en

personalesag mod en professor, som dels har haft et forhold til en studerende men

også af andre studerende beskyldes for chikane og dårlig undervisning. Den

pågældende professor Ferdinand Kragh står også frem og udtaler sig i artiklen. I

Weekendavisen den 15. april var der reaktioner på artiklen fra andre personer med

tilknytning til Kunstakademiet, bl.a. en navngiven studerende, som mente at

artiklen af 8. april var stærkt overdrevet.

Kunstakademiet oplyser, at institutionen i april afsluttede en undersøgelse af

studiemiljøet v/ Dansk Erhvervspsykologi på baggrund af den konkrete sag

vedrørende Ferdinand Kragh. Undersøgelsesrapporten konkluderer, at halvdelen

af de studerende på malerskolen er tilfredse med arbejdsmiljøet, mens den anden

halvdel er utilfredse. Den utilfredse gruppe oplever, at Ferdinand Kragh har

favoriseret nogle studerende og ikke har leveret en struktureret undervisning.

Ferdinand Kragh har af skolen fået en advarsel, fordi han har haft et seksuelt

forhold til én studerende på malerskolen. Kunstakademiet har på grundlag af

rapporten besluttet, at Ferdinand Kragh i efteråret får tilknyttet en ”mentor”, der

skal hjælpe ham med at få mere struktur på sin undervisning.

Side 4