Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2246615_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
17. september 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 31. august 2020, efter ønske fra Stén Knuth (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 412 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren give eksempler på, hvad
”teknisk
og kunstnerisk assistance, som
er nødvendig og relevant for produktionen af enkeltstående programmer” dækker
over i forhold til egenproduktioner hos TV stationer, der modtaget tilskud?
Svar:
Det er Radio- og tv-nævnet, som fører tilsyn med de ikkekommercielle lokalstationer.
Jeg har derfor til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Radio- og tv-nævnet om
et bidrag. Nævnet oplyser følgende:
”Det
følger af § 38, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 977 om ikke kommercielt tv i MUX 1, at
driftstilskuddet har til formål at bidrage til finansiering af stationens driftsudgifter,
hvilket bl.a. inkluderer programproduktion. Det er i den forbindelse tilladelseshaver,
der har ansvaret for programproduktionen, herunder det redaktionelle ansvar for
tilrettelæggelse m.v. af programproduktionen.
Nævnet har i 2019 truffet afgørelse om at påtale 13 stationer for manglende
overholdelse af kravet om egenproduktion. I den forbindelse blev det i afgørelserne
fremhævet, at stationerne kan anvende tilskuddet som betaling til teknisk og
kunstnerisk assistance, som er nødvendig og relevant for produktionen af enkeltstående
programmer, da dette som udgangspunkt ikke er i strid med kravet om egenproduktion,
jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen. Nævnet har fx i en konkret afgørelse i 2019 fundet, at
dokumenterede udgifter til et lyd-, lys- og scenefirma ikke stred mod kravet om, at
tilladelseshaver selv skal producere sine programmer, da udgifterne havde karakter af
betaling for teknisk assistance.
Dok. nr. 20/03755-4
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om eksempler på, hvad teknisk og kunstnerisk assistance, som er nødvendig og relevant for produktionen af enkeltstående programmer dækker over, til kulturministeren
Nævnet fører hvert år tilsyn med stationernes anvendelse af det modtagne tilskud.
Såfremt Nævnet finder, at tilskuddet er anvendt i strid med formålet, kan Nævnet
påtale overtrædelsen og kræve tilskuddet tilbagebetalt. Nævnets sanktioner og
afgørelser vil dog altid bero på en konkret vurdering.”
Jeg henholder mig til nævnets oplysninger.
Joy Mogensen
Side 2