Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2239466_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
3. september 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 6. august 2020, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 400 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren
i forlængelse af de gentagne eksempler på, at tjenester som Google,
YouTube og Facebook uden dommerkendelser har udnyttet deres monopollignende
stilling til i praksis at begrænse ytringsfriheden i Danmark
tage initiativ til
forhandlinger, eventuelt i forbindelse med forhandlingerne om en kommende
medieaftale, om hvordan denne situation kan imødegås, f.eks. gennem lovgivning eller
gennem etablering af alternative elektroniske infrastrukturer?
Svar:
Den overordnede problemstilling om de digitale platformes rolle vil blive et tema i regi
af de kommende medieforhandlinger. Det er imidlertid en udfordring, som vedrører en
række ministerområder.
Derfor har regeringen nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om regulering af sociale
medier. Arbejdsgruppen skal bl.a. se på mulige konkrete initiativer og løsningsmodeller
angående regulering af indhold på og ansvar i forhold til sociale medier.
Arbejdsgruppens arbejde forventes afsluttet i løbet af efteråret 2020, hvorefter der vil
skulle være en politisk drøftelse af de mulige initiativer med Folketingets partier.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/03315-2