LOV r 5
af 9/
/
7 Gælde de
5
Udskriftsdato:
. de e
er
9
Mi isteriu :
Kultur i isteriet
Jour al u
er: Kultur i .,j. r. /
Se ere æ dri ger
til forskriften
LBK r
5 af / /
Lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Definitioner
§ 1.
I denne lov forstås ved:
1) Udlodningsbeløbet: Det samlede beløb, der udloddes i medfør af loven. Beløbet fastsættes årligt.
2) Overskud: Det resultat, Danske Spil A/S opnår efter skat ved udbud af lotteri i medfør af § 6 i lov om
spil, fratrukket reserver, der skal bindes på egenkapitalen, og overskud fra spil udbudt i Grønland.
3) Udbytte: Udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S, der udbyder klasselotteri i medfør af § 8 i lov om
spil.
4) Udlodningsloftet: Et beregningsteknisk begreb, der anvendes til at fastsætte udligningsbeløbet.
5) Udligningsbeløbet: Det beløb, som staten tilfører det samlede udlodningsbeløb, hvis overskud og ud‐
bytte er mindre end udlodningsloftet, eller det beløb, som tilfalder staten, hvis overskud og udbytte
samlet overstiger udlodningsloftet.
6) Forbrugerprisindekset: Forbrugerprisindekset, som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af
Økonomisk Redegørelse.
Kapitel 2
Finansieringsmodel og fordeling
§ 2.
Udlodningsbeløbet fastsættes årligt som overskud fra Danske Spil A/S og udbytte fra Det Danske
Klasselotteri A/S på baggrund af regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalenderår, samt et
udligningsbeløb, jf. stk. 4, og eventuelle ekstraordinære statslige kompensationsbeløb efter stk. 5.
Stk. 2.
Udlodningsloftet udgør det første udlodningsår 2.151 mio. kr., som reguleres med forbrugerpris‐
indekset fra 2017 til det første udlodningsår, jf. stk. 3. Det andet udlodningsår fastsættes udlodningsloftet,
således at udligningsbeløbet, jf. stk. 4, 1. pkt., i første udlodningsår ville have udgjort 60 pct. af forskellen
mellem udlodningsloftet og overskud og udbytte. Resultatet anvendes til at fastsætte udligningsbeløbet de
efterfølgende år.
Stk. 3.
Udlodningsloftet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal.
Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.000.
Stk. 4.
I det første udlodningsår fastsættes udligningsbeløbet til 28 mio. kr. tillagt et beløb, der svarer til
halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet efter stk. 2, 1. pkt., og overskud og udbytte. De efterføl‐
gende år fastsættes udligningsbeløbet som 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt.,
og overskud og udbytte, hvis overskud og udbytte sammenlagt er mindre end udlodningsloftet. Overstiger
overskud og udbytte sammenlagt udlodningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., fordeles 40 pct. af forskellen mellem
udlodningsloftet og overskud og udbytte til udlodningsmodtagerne, og de resterende 60 pct. af forskellen
ned til udlodningsloftet tilfalder staten.
1