Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
31. august 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 3. august 2020, efter ønske fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet mig følgende spørgsmål, nr. 391 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilke overvejelser Slots- og Kulturstyrelsen har gjort sig om
myndighedsinhabilitet i relation til sagen om Nyborg Slot, henset til at styrelsen selv
har medvirket til udformningen af projektet - og givet dispensation fra de gældende
fredningsbestemmelser?
Svar:
Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en udtalelse, og styrelsen har oplyst mig
følgende:
”Projektet
for en revitalisering af Nyborg Slot opstod i 2010, hvor Slots- og
Ejendomsstyrelsen (senere Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme) og
Kulturarvsstyrelsen (senere Kulturstyrelsen) var adskilte enheder. Projektering hhv.
myndighedsbehandling lå dermed i projektets start i to separate styrelser under to
forskellige ministerier (Finansministeriet hhv. Kulturministeriet). De to styrelser blev i
2016 sammenlagt til den nuværende Slots- og Kulturstyrelse under Kulturministeriet.
I erkendelse af, at én samlet styrelse kunne komme i en myndighedshabilitetskonflikt,
har styrelsen organisatorisk adskilt de to funktioner med bl.a. forskellige
vicedirektører, gensidigt utilgængelige journalsystemer m.v. Sagsbehandlingen er
dermed organisatorisk skarpt adskilt, og det er således ikke den samme organisatoriske
enhed, som ansøger om tilladelse m.v., som træffer afgørelse i sagen.
Dok. nr. 20/03263-6