Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
31. august 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 3. august 2020, efter ønske fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet mig følgende spørgsmål, nr. 389 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Vil kulturministeren redegøre for sagsforbeholdet i forbindelse med nybyggeriet på
Nyborg Slot, herunder de fredningsmæssige overvejelser som sagen indeholder,
dispensationer og afvigelse fra almen praksis samt overvejelser om afgørelsens
påvirkning af retspraksis fremadrettet?
Svar:
Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en udtalelse, og styrelsen har oplyst mig
følgende:
”I 2010
henvendte Østfyns Museer bakket op af Nyborg Kommune sig til daværende
ejer af Nyborg Slot, Slots- og Ejendomsstyrelsen, med ønsket om at styrke fortællingen
om sammenhængen mellem Nyborg Slot og by, og et samarbejde blev indledt. Projektets
vision er at genskabe forståelsen af Nyborg Slot som et borganlæg af national betydning
og forstærke den historiske sammenhæng med Nyborg By, så anlægget som helhed
formidler den meget store fortælling, som Nyborg udgør i danmarkshistorien.
Projektet har efterfølgende modtaget midler fra Nyborg Kommune, A.P. Møller Fonden
og RealDania til medfinansiering af både forarbejder og den egentlige projektudførelse,
og et byggeklart projekt for en ny udstillingsbygning m.v. på Nyborg Slot er nu klar.
Projektet har fået de nødvendige dispensationer og tilladelser i forhold til gældende
frednings- og beskyttelseslovgivninger i 2019.
Der har gennem hele processen været stor fokus på, at formidlingsprojektet planlægges
på et historisk anlæg, der både er fredet efter bygningsfredningsloven og
Dok. nr. 20/03263-4