Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2238541_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
31. august 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 17. juli 2020, efter ønske fra Morten Messerschmidt
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 383 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Vil ministeren kommentere artiklen »Loud-chef:
”Jeg bliver rasende indvendigt over, at
fakta fylder så lidt i den debat”« fra
Journalisten den 1. juli 2020
(www.journalisten.dk/loud-chefjeg-bliver-rasende-indvendigt-over-at-fakta-fylder-saa-
lidt-i-den-debat/), og herunder særligt kommentere hvorvidt Loud overholder
sendetilladelsen og forholde sig til, at Loud bl.a. ikke lever op til forventningerne på
sociale medier, hvor det eller er angivet i sendetilladelse, at kanalen skal have en høj
aktivitet på sociale medier, navnlig Facebook og Instagram?
Spørgsmål:
Svar:
Tilsynet med programvirksomhed er jf. radio- og fjernsynsloven placeret hos et
uafhængigt nævn, og jeg har derfor til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet
Radio- og tv-nævnet om et bidrag. Nævnet oplyser følgende:
”Det følger af Kulturradio Danmark A/S’ tilladelse til digital public service-radiokanal
med fokus på kultur pkt. 70, at kanalen har givet tilsagn om at have høj aktivitet på
sociale medier. Det følger af udbudsbekendtgørelsen § 36, at kanalen er forpligtiget til
hvert år senest den 1. maj at redegøre for og dokumentere det foregående års
programvirksomhed og opfyldelsen af de i tilladelsen stillede krav, samt for hvilke
ressourcer, der er medgået til opfyldelse af forpligtelserne. Første gang kanalen skal
indsende denne redegørelse er senest d. 1. maj 2021. Radio- og tv-nævnet vil således
senest i forbindelse med denne redegørelse vurdere opfyldelsen af det nævnte punkt 70
i tilladelsen.”
Jeg henholder mig til nævnets oplysninger.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/03169-10