1
FULD TALE
3. juli 2020
Arrangement:
Åbent eller lukket:
Dato og klokkeslæt:
Sted:
Taletid:
Forv. antal deltagere:
Evt. andre forhold
ministeren bør være
opmærksom på:
Kontaktperson:
KUU alm. del Samrådsspørgsmål M om superliga
Åbent
7. juli, kl. 15-16.
S-092
Max 10 min.
Folketingets Kulturudvalg
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Rohde (RV), Britt Bager
(V) og Pernille Bendixen (DF).
Per Nylykke (22705144)
KUU alm. del
Samrådsspørgsmål M
Hvad kan ministeren oplyse om regeringens planer for tilskueradgang til
superligaen i fodbold for den resterende del af sæsonen og for den kommende
sæson, og hvad kan regeringen oplyse om dens planer for hjælpepakker til
klubberne, såfremt den forlods fastholder restriktioner for den kommende sæson?
Mange tak for spørgsmålene og for muligheden for at komme her i dag.
Det er vigtigt for mig og regeringen, at vi har en
åben dialog om de overvejelser, som ligger
bag
de valg, regeringen træffer i relation til superligaen i disse svære tider med covid-19.
For det er svært og noget, som vi ser på med meget stor alvor og bekymring, og derfor er det
vigtigt at få alle partiers input til, hvordan vi kommer bedst muligt igennem.
Inden jeg kommer til spørgsmålene, vil jeg gerne give lidt baggrund.
I forbindelse med genåbningens fase 3 fra den 8. juni blev regeringen og Folketingets partier
enige om en plan for en gradvis lempelse af forsamlingsforbuddet. Der var nogle partier, som
ønskede yderligere lempelser – særligt vedrørende tilskuere til superligafodbold. Samtidig var
andre partier ikke fortalere for yderligere lempelser.
Det blev derfor besluttet, at der skulle gennemføres et forsøg med afvikling af superligafodbold
med flere end 500 personer til stede, og sundheds- og ældreministeren, justitsministeren og jeg
blev sat i spidsen for at indkalde til drøftelser om afvikling af forsøget.
Det var en forudsætning for forsøget, at sundhedsmyndighederne fandt, at der kunne laves en
forsvarlig model. Og på baggrund af forsøget skulle sundhedsmyndighederne, politiet og evt.
andre relevante myndigheder evaluere, om det var foregået sundhedsmæssigt forsvarligt.