Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2250249_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
31. august 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 1. juli 2020, efter ønske fra Pernille Bendixen (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 375 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilke rettigheder der skal klareres efter ophavsretsloven ved
primær-udsendelse af tv-indhold samt ved sekundær-udsendelse?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at der skal klareres rettigheder til både primærudsendelse og
sekundær udsendelse af tv-indhold. Hvilke rettigheder, der skal klareres i de enkelte
tilfælde, beror i vid udstrækning på karakteren af den enkelte brug og kontraktpraksis
på området. Men helt grundlæggende har en ophavsmand to enerettigheder. Den ene
vedrører retten til at bestemme, om der må laves eksemplarer af materialet. Den anden
enerettighed vedrører retten til at bestemme, om materialet skal gøre tilgængeligt for
almenheden. Begge enerettigheder gælder i såvel den analog som den digitale verden.
Aftalelicens er oprindelig brugt på primær udsendelsesvirksomhed, men anvendes i dag
også på mange områder, der kan siges at have karakter af sekundær udsendelse,
herunder redistribution af tv-indhold, der kan være både on demand og flow.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/02995-10