Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
6. august 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 29. juni 2020, efter ønske fra Sikandar Siddique
(UFG), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 366 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, om DR registrerer kønssammensætningen blandt DR’s
medarbejdere, herunder registrering af kønsfordeling på DR’s mellemleder-, leder- og
øverste lederniveau?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra DR, som oplyser følgende:
”DR registrerer de ansattes køn i forbindelse med tiltrædelse, da dette er en nødvendig
oplysning i henhold til bl.a. gældende regler vedr. barsel, hvor der er forskel på
rettighederne for mor hhv. far eller medmor i henhold til lov og overenskomst. Det er
desuden et krav i ligestillingsloven, der forpligter DR til at indberette data ved
kønsfordeling blandt de ansatte i forbindelse med ligestillingsredegørelsen, der
udarbejdes hvert 3. år.
DR har et mål om, at det underrepræsenterede køn blandt DR’s chefer skal udgøre
minimum 40 pct. af det samlede antal chefer i DR. DR giver status for denne
målsætning for kønssammensætningen på chefniveau ifm. DR’s årsrapport.
I 2019 gælder det, at 40 pct. af DR’s chefer er kvinder mens 60 pct. er mænd, jf. DR’s
årsrapport for 2019. Opgørelsen dækker over alle personer på chefkontrakt (inkl.
særkontrakt) i DR. DR anvender ikke betegnelserne mellemledere og ledere, og kan
således ikke opgøre kønsfordelingen på disse kategorier.
I DR’s direktion er kønsfordelingen 60 pct. kvinder og 40 pct. mænd.
Blandt DR’s medarbejdere gælder det, at 43 pct. er kvinder, mens 57 pct. er mænd.”
Dok. nr. 20/02959-10