KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om, hvilket merprovenu en stigning på 1 pct. point i bundskatten ville medføre samtidig med, at man fjernede førnævnte sænkelse af personfradraget, til skatteministeren

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt

19. august 2020

J.nr. 2020 - 6121

Til Folketinget

–

Kulturudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 364 af 26. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Jens Rohde (RV).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om, hvilket merprovenu en stigning på 1 pct. point i bundskatten ville medføre samtidig med, at man fjernede førnævnte sænkelse af personfradraget, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilket merprovenu en stigning på 1 pct. point i

bundskatten ville medføre samtidig med, at man fjernede førnævnte sænkelse af

personfradraget, og hvordan ville det påvirke den gennemsnitlige husholdning,

ramme de forskellige indkomstgrupper samt påvirke arbejdsudbuddet?

Svar

Som led i medieaftalen fra juni 2018 reduceres personfradraget gradvist i årene 2019-2022

fra 48.100 kr. i 2018 (2020-niveau) til 45.700 kr. i 2021 og 45.000 kr. i 2022,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Reduktion af personfradraget i 2019-2022

Kr. (2020-niveau)

Personfradrag

2018

48.100

2019

47.300

2020

46.500

2021

45.700

2022

45.000

En tilbagerulning vil således indebære, at personfradraget skal forhøjes med 2.400 kr. i

2021 og 3.100 kr. i 2022 målt i 2020-niveau. Det skønnes i 2022 at medføre et mindrepro-

venu på ca. 5,2 mia. kr. i umiddelbar virkning og på ca. 4,3 mia. kr. efter tilbageløb og ad-

færd,

jf. tabel 2.

En forhøjelse af bundskattesatsen med 1 pct.-point, fra 12,11 pct. til 13,11 pct. i 2021 og

fra 12,12 pct. til 13,12 pct. i 2022, samt en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft for per-

sonlig indkomst, skønnes i 2022 at medføre et merprovenu på ca. 11,9 mia. kr. i umiddel-

bar virkning og ca. 8,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af forhøjelser af personfradraget og bundskatten

Mia. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Forhøjelse af personfradraget

Forhøjelse af bundskattesatsen med 1 pct.-point

I alt

Virkning efter tilbageløb

Forhøjelse af personfradraget

Forhøjelse af bundskattesatsen med 1 pct.-point

I alt

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Forhøjelse af personfradraget

Forhøjelse af bundskattesatsen med 1 pct.-point

I alt

2021

2022

Varigt

-4,0

11,8

7,8

-5,2

11,9

6,7

-5,1

11,7

6,6

-3,1

9,1

6,0

-4,0

9,1

5,2

-3,9

9,0

5,1

-3,3

8,4

5,1

-4,3

8,4

4,2

-4,2

8,3

4,1

Forudsat en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst med 1 pct.-point.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2017 fremskrevet til 2020 med forudsæt-

ningerne i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020.

Side 2 af 3

Den samlede omlægning skønnes dermed at medføre et merprovenu på ca. 4,2 mia. kr. i

2022 efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 2.

Arbejdsudbuddet skønnes at blive reduceret med ca. 4.100 fuldtidspersoner, hvoraf ca. ¾

kan henføres til forhøjelsen af bundskattesatsen og det skrå skatteloft, der forøger den

højeste marginalskattesats med 0,92 pct.-point.

Omlægningen skønnes at medføre en gennemsnitlig reduktion af den disponible ind-

komst med 0,7 pct., svarende til godt 1.500 kr. pr. person. Personer i første indkomstdecil

vil få en gennemsnitlig forøgelse af den disponible indkomst, idet værdien af forhøjelsen

af personfradraget overstiger værdien af forhøjelsen af bundskatten. Personer i de øvrige

deciler vil få en gennemsnitlig reduktion af den disponible indkomst,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Fordelingsmæssige konsekvenser af forhøjelser af personfradraget og bundskatten

Indkomstdecil

10.

Alle

Pct.

0,4

-0,1

-0,3

-0,4

-0,6

-0,7

-0,8

-0,9

-0,7

Kr.

350

-170

-390

-740

-1.130

-1.510

-1.860

-2.250

-2.800

-4.830

-1.530

Anm.: 2020-niveau. Befolkningen er inddelt i indkomstdeciler baseret på deres familieækvivalerede disponible indkomst i

2017, som er det seneste år med detaljerede indkomstoplysninger. Virkningen i kroner er opgjort i ikke-ækvivalerede be-

løbsstørrelser for de voksne i husstanden.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2017 fremskrevet til 2020 med forudsæt-

ningerne i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020.

Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten skønnes at blive reduceret med 0,16

pct.-point

Gini-koefficienten er senest opgjort til 27,8 pct.,

jf. Fordeling og Incitamenter 2018,

Økonomiministeriet 2018

Side 3 af 3