Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2234057_0001.png
24. august 2020
J.nr. 2020 - 6120
Til Folketinget
–
Kulturudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 363 af 26. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jens Rohde (RV).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om en ny public service-skat, til skatteministeren
2234057_0002.png
Spørgsmål
Hvis man som finansiering indførte en ny public service-skat, der konfigurerede separat
på selvangivelsen ligesom f.eks. kirkeskatten, og man ønskede, at denne skat skulle dække
de samlede public service-udgifter på et niveau svarende til 5,75 mia. kr. i 2021, voksende
til 6 mia. kr. i 2024, hvor høj en sats skulle denne skat så have, idet der i svaret bedes taget
højde for, at den nye skat skal erstatte sænkelsen af personfradraget, som i disse år indfa-
ses for at erstatte licensen og vil ministeren endvidere gøre rede for, hvordan en sådan
omlægning vil ramme forskellige indkomstgrupper samt virkningen på arbejdsudbuddet?
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der indføres en public service-skat, der skal tilvejebringe et
provenu på 5,75 mia. kr. i 2021 stigende til 6,0 mia. kr. i 2024, begge i 2020-niveau, samt
at en del af dette provenu skal finansiere en forhøjelse af personfradraget.
Som led i medieaftalen fra juni 2018 reduceres personfradraget gradvist i årene 2019-2022
fra 48.100 kr. i 2018 (2020-niveau) til 45.700 kr. i 2021 og 45.000 kr. i 2022,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Reduktion af personfradraget i 2019-2022
Kr. (2020-niveau)
Personfradrag
2018
48.100
2019
47.300
2020
46.500
2021
45.700
2022
45.000
En tilbagerulning vil således indebære, at personfradraget skal forhøjes med 2.400 kr. i
2021 og 3.100 kr. fra og med 2022 målt i 2020-niveau. Det skønnes i 2024 at medføre et
mindreprovenu på ca. 5,2 mia. kr. i umiddelbar virkning og på ca. 4,3 mia. kr. efter tilba-
geløb og adfærd,
jf. tabel 2.
En ny public service-skat kan fx baseres på samme grundlag som kommuneskatten og
kirkeskatten, dvs. den skattepligtige indkomst med et personfradrag. Dette svarer reelt til
at genindføre sundhedsbidraget, der blev udfaset fra og med 2019. For at tilvejebringe fi-
nansiering efter tilbageløb og adfærd på 5,75 mia. kr. i 2021 og 6,0 mia. kr. i 2024, skal
satsen for public service-skatten være 0,87 pct. i 2021 og 0,92 pct. i 2024. Det er forudsat,
at der sker en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst.
Den samlede omlægning skønnes dermed at medføre et merprovenu på ca. 1,7 mia. kr. i
2024 efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 2.
Arbejdsudbuddet skønnes at blive reduceret med ca. 3.900 fuldtidspersoner, hvoraf ho-
vedparten kan henføres til den nye public-serviceskat og forhøjelsen af det skrå skatteloft,
der forøger den højeste marginalskattesats med 0,85 pct.-point fra 2024.
Side 2 af 4
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om en ny public service-skat, til skatteministeren
2234057_0003.png
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af forhøjelser af personfradraget og indførelse af en ny
public service-skat
Mia. kr. (2020-niveau)
Umiddelbar virkning
Forhøjelse af personfradraget
Ny public service-skat på 0,87 hhv. 0,92 pct.
1
I alt
Virkning efter tilbageløb
Forhøjelse af personfradraget
Ny public service-skat på 0,87 hhv. 0,92 pct.
1
I alt
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Forhøjelse af personfradraget
Ny public service-skat på 0,87 hhv. 0,92 pct.
1
I alt
1.
2021
2024
Varigt
-4,0
8,3
4,3
-5,2
8,6
3,5
-5,1
8,5
3,4
-3,1
6,4
3,3
-4,0
6,7
2,7
-3,9
6,6
2,6
-3,3
5,8
2,5
-4,3
6,0
1,7
-4,2
5,9
1,7
Grundlaget for den nye public service-skat forudsættes at være den skattepligtige indkomst med samme personfra-
drag, som gælder for kommune- og kirkeskatten samt bundskatten.
Forudsat en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2017 fremskrevet til 2020 med forudsæt-
ningerne i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2020.
Omlægningen skønnes at medføre en gennemsnitlig reduktion af den disponible ind-
komst med 0,4 pct., svarende til ca. 840 kr. pr. person på 18 år og derover. Personer i før-
ste og andet indkomstdecil vil få en gennemsnitlig forøgelse af den disponible indkomst,
idet værdien af forhøjelsen af personfradraget overstiger public service-skatten. Personer i
de øvrige deciler vil få en gennemsnitlig reduktion af den disponible indkomst,
jf. tabel 3.
Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten skønnes at blive reduceret med 0,15
pct.-point
1
.
1
Gini-koefficienten er senest opgjort til 27,8 pct.,
jf. Fordeling og Incitamenter 2018,
Økonomiministeriet 2018
Side 3 af 4
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om en ny public service-skat, til skatteministeren
2234057_0004.png
Tabel 3. Fordelingsmæssige konsekvenser af forhøjelser af personfradraget og bundskatten
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
Pct.
0,6
0,1
0,0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
-0,4
-0,5
-0,7
-0,4
Kr.
490
140
-50
-250
-480
-730
-970
-1.260
-1.700
-3.510
-840
Anm.: 2020-niveau. Befolkningen er inddelt i indkomstdeciler baseret på deres familieækvivalerede disponible indkomst i
2017, som er det seneste år med detaljerede indkomstoplysninger. Virkningen i kroner er opgjort i ikke-ækvivalerede be-
løbsstørrelser for de voksne i husstanden.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2017 fremskrevet til 2020 med forudsæt-
ningerne i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2020.
Side 4 af 4