Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2223170_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
3. juli 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 25. juni 2020, efter ønske fra Søren Søndergaard
(Ø), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 345 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Den 19. april 2018 indgik de 5 nordiske public service-stationer (NRK, SVT, YLE, RÚV
og DR) et nyt nordisk dramasamarbejde under navnet ”Nordic 12”, hvor formålet ifølge
DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, var, ”at stå stærkt i forhold til de globale
giganter og bringe nordisk kvalitetsindhold bedst muligt ud til seerne og brugerne i
Danmark og i resten af Norden” og planchef i DR, Peter Rosberg, uddybede, at
”samarbejdet
handler om, at de nordiske public service-broadcastere forpligter
hinanden til at stille sine stærkeste dramaserier til rådighed for hinanden”. Vil
ministeren i forlængelse heraf indhente en redegørelse fra DR:
– om det stadig er DR’s målsætning at styrke ”Nordic 12” som et kvalitetstilbud til de
nordiske befolkninger, som alternativ til globale giganter, som f.eks. Netflix og HBO,
– om hvordan aftalen med Netflix om en sæson af ”Borgen” hænger sammen med
bestræbelserne i ”Nordic 12”,
og om den nye sæson af Borgen vil blive stillet gratis til rådighed TV-seerne i de
øvrige nordiske lande eller om disse seere vil være henvist til at betale for at se
”Borgen” på Netflix?
Svar:
Det er desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for svarfristen. Der vil til
brug for besvarelsen blive indhentet bidrag fra DR. Spørgsmålet forventes besvaret i
august 2020.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/02924-3