Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2215898_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
24. juni 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 11. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 338
(Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål J oplyse, om der
tidligere har været henvendelser vedrørende formen for tilskud til Regan Vest,
herunder om tilskuddet var midlertidigt eller fast og om en eventuel uklarhed herom?
Svar:
Tilskuddet til REGAN Vest følger af aftalen af 18. november 2016 om finansloven for
2017. Heraf fremgår det, at: "Der gives et tilskud på 2,6 mio. kr. årligt i 2017-2020 til
museumsdriften af Regan Vest". Her fremgår tilskuddets midlertidige karakter således
klart.
Nordjyllands Historiske Museum oplyser i henvendelse af 6. maj 2020 til
folketingspolitikere valgt i Nordjylland, at museet den 30. juni 2017 og d. 21. november
2018 spurgte ind til varigheden af det ekstraordinære tilskud til REGAN Vest på
finansloven i henvendelser til min forgænger Mette Bock (LA), men ikke modtog noget
klart svar.
Kulturministeriets journal indeholder brev dateret d. 30. juni 2017 og tidligere
kulturminister Mette Bocks svar herpå dateret d. 23. august 2017. Af svaret fremgår,
at tilskuddet er midlertidigt.
Kulturministeriets journal indeholder endvidere brev dateret d. 20. november 2018 og
tidligere kulturminister Mette Bocks svar herpå dateret d. 13. december 2018. Som jeg
læser det, forholder hverken brevet dateret d. 20. november 2018 eller svaret sig til
varigheden af bevillingen.
Jeg vedlægger korrespondancen til udvalgets orientering.
Dok. nr. 20/02618-2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om formen for tilskud til Regan Vest, til kulturministeren
Jeg forstår til fulde museets ønske om hurtigst muligt at få en afklaring af den
bevillingsmæssige situation efter udløbet af den midlertidige bevilling.
Jeg vil samidigt gøre opmærksom på, at den midlertidige bevilling, og dermed den
bevillingsmæssige usikkerhed, er en situation, der er skabt af den daværende borgerlige
regering. Regeringen fremlægger sit finanslovsforslag til efteråret.
Joy Mogensen
Side 2