Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
3. juli 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 4. juni 2020, efter ønske fra Jens Rohde (RV), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 330 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
I forbindelse med radioudbuddet af den fjerde radiokanal til DAB og FM, som Radio 4
vandt, afviste Radio- og tv-nævnet en ansøgning med begrundelsen, at ansøger ikke
overholde de formelle krav. Vil ministeren oplyse, hvilke krav ansøgeren ikke
overholdt?
Svar:
Opgaven med at udstede tilladelse til public service programvirksomhed efter udbud er
jf. radio- og fjernsynsloven placeret hos et uafhængigt nævn, og jeg har derfor til brug for
besvarelsen af spørgsmålet anmodet Radio- og tv-nævnet om et bidrag. Nævnet oplyser
følgende:
”Fristen for at ansøge om tilladelse til den fjerde jordbaserede FM-radiokanal
udløb
mandag den 20. maj 2019 kl. 12.00. Ved fristens udløb havde Radio- og tv-nævnet
modtaget to ansøgninger. Den ene ansøgning fra Radio Friheden og den anden fra
Radio
FM4 A/S, som er et konsortium bestående af Jysk Fynske Medier ApS,
Sjællandske Medier A/S, Herning Folkeblad A/S, Radio ABC Holding ApS, Skive
Folkeblad G/S, Flensborg Avis AG, Lolland-Falsters Folketidende A/S, Nordjyske
Medier A/S samt A/S Bornholms Tidende.
Ansøgningen fra Radio Friheden blev afvist, idet ansøgningen ikke opfyldte de formelle
krav. Der var ikke stillet og indleveret en bankgaranti på 5 mio. kr., ligesom det
elektroniske ansøgningsskema ikke var anvendt og udfyldt. Begge forhold var en
forudsætning for at deltage i udbuddet.
Dok. nr. 20/02505-18