Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
3. juli 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 4. juni 2020, efter ønske fra Jens Rohde (RV), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 323 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Finder ministeren, at det er at udvise rettidig omhu ikke at etablere tilsyn med Radio
LOUDS overholdelse af udbudsbetingelserne før 2021?
Svar:
Tilsynet er jf. radio- og fjernsynsloven placeret hos et uafhængigt nævn, og jeg har
derfor til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Radio- og tv-nævnet om et
bidrag. Nævnet oplyser følgende:
”Det følger af bekendtgørelse nr. 719 af 9. juli 2019 om
udbud af digital public service-
radiokanal med fokus på kultur, at LOUD hvert år den 1. maj
–
og første gang den 1.
maj 2021
–
skal redegøre for og dokumentere det foregående års programvirksomhed og
opfyldelsen af de i tilladelsen stillede krav. Radio- og tv-nævnet har hjemmel til at
indlede et tilsyn også forud for dette tidspunkt. Radio- og tv-nævnet bemærker, at Radio
LOUD har påbegyndt sin sendeaktivitet for relativt kort tid siden. Påbegyndelsen er
samtidig sket under helt usædvanlige vilkår, idet hele landet har været delvist lukket
ned som følge af COVID-19. Radio- og tv-nævnet kan oplyse, at der ikke for nuværende
er indledt et tilsyn med Radio LOUD.”
Jeg bemærker i forlængelse heraf, at tilsynet er placeret hos det uafhængige radio- og
tv-nævn for at undgå politisk indblanding. Jeg har imidlertid forståelse for, at
Kulturudvalgets medlemmer er bekymrede over, om Radio Loud overholder
udbudsbetingelserne. Men som minister kan jeg ikke instruere et uafhængigt nævn. Og
jeg synes heller ikke, at jeg burde have den mulighed. Politikere skal ikke kunne
forlange, at der bliver indledt tilsyn overfor frie og uafhængige medier.
Dok. nr. 20/02505-29