Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
3. juli 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 28. maj 2020, efter ønske fra Zenia Stampe (RV),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 302 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i lyset af genåbningen og de gældende retningslinjer
–
og gerne med in-
put fra de relevante organisationer og forbund
–
foretage en analyse af, hvordan landets
kulturinstitutioner og kunstnere er stillet i forhold til at kunne gennemføre aktiviteter
og generere indtægter og sikre en holdbar økonomi året ud, og vil ministeren på bag-
grund af analysen tilkendegive om
–
og i så fald hvad
–
regeringen eventuelt påtænker
at gøre for at sikre et fortsat stærkt, rigt og bredt kulturliv i fremtiden? Ministeren be-
des forholde sig til alle de store områder og faggrupper inden for kulturbranchen, her-
under bl.a. museer, kunsthaller, scenekunst, koncerthuse, spillesteder, orkestre/ensem-
bler, film- og tv-producenter, biografer, kulturhuse og de musiske skoler (musikskoler
og skoler for billedkunst og teater), samt musikere, forfattere, instruktører, lyd- og lys-
designere, skuespillere og billedkunstnere.
Svar:
Vi drøfter allerede spørgsmålet om behovet for og finansieringen af en undersøgelse af
danskernes kulturvaner i kulturordførerkredsen, og jeg synes, det er relevant at fort-
sætte drøftelsen af, hvad der er behov for at lave analyser af. Det handler både om,
hvad vi mener, der skal analyseres, og hvornår - bl.a. set i lyset af de hjælpepakker re-
geringen og et bredt flertal af Folketingets partier har vedtaget. Det handler også om,
hvordan vi skal prioritere den COVID-19 reserve, vi har afsat på det kulturelle akt-
stykke.
Jeg kan samtidig henvise til, at der med
rapporten ”Genåbningens fase 2: Økonomiske
prioriteringer”, som Finansministeriet offentliggjorde den 28. april,
allerede foreligger
en analyse af effekten af afbødningstiltag og ændret adfærd som følge af COVID-19 og
af de deraf følgende økonomiske tab i berørte brancher, herunder kulturbranchen.
Dok. nr. 20/02461-3