Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
1. juli 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 26. maj 2020, efter ønske fra Britt Bager (V), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 300 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvorfor er der forskelligartede retningslinjer for kulturinstitutioner, kulturskoler og
kirker, når det gælder forsamlingsforbuddet på maks. 10 på trods af, at de kan
efterleve alle de nævnte retningslinjer, herunder især afstand?
Svar:
Indledningsvist vil jeg bemærke, at retningslinjerne for genåbning og antal tilladte
forsamlinger er ændret siden tidspunktet, hvor spørgsmålet blev stillet.
Retningslinjerne er i dag i vidt omfang ensrettede. På enkelte punkter er der dog fortsat
fastsat forskellige regler i Sundheds- og Ældreministeriets
”Bekendtgørelse
om forbud
mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i
forbindelse med håndtering af covid-19” alt efter hvilken institution, der er tale om.
Det betyder blandt andet, at forsamlingsforbuddet på mere end 50 personer ikke gælder
for begravelser og bisættelser
–
hverken indendørs eller udendørs, og uanset om man
sidder ned eller står op. Det skyldes, at der er tale om helt særlige omstændigheder.
Forsamlingsforbuddet gælder heller ikke for folkekirken eller andre trossamfund i
lokaler de råder over, ligesom forbuddet ikke gælder ved siddende, udendørs
arrangementer i folkekirken og andre trossamfund.
For kulturinstitutioner og kulturskoler gælder forsamlingsforbuddet på mere end 50
personer ikke i lokaler eller lokaliteter under forudsætning af, at man i det væsentligste
sidder ned. Lokaler, der anvendes som spillesteder med stående publikum, skal fortsat
holdes lukkede.
Dok. nr. 20/02321-3