Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2210295_0001.png
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. juni 2020
Formueretskontoret
Katrine Grith Vinten
2020-0032/14-0033
1496721
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 290 (Alm. del), som Folketin-
gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 19. maj 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-
serschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 290: MFU spm. om, hvor mange sager Civilstyrelsen af egen drift i 2020 har truffet afgørelse om fondes konkrete bevillinger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 290 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:
”Vil ministeren oplyse om, hvor mange sager Civilstyrelsen af
egen drift i 2020 har truffet afgørelse om fondes konkrete bevil-
linger, og vil ministeren fremsende en grundig beskrivelse af så-
danne eventuelle øvrige sager og af de tiltag, som Civilstyrelsen
har taget for at hindre, at styrelsens indgriben i DAB-sagen ikke
på nogen måde kan opfattes som en advarsel i forhold til Bor-
gerretsfonden om ikke at støtte retssager mod offentlige myn-
digheder?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”1.
Civilstyrelsen forstår spørgsmålet således, at der ønskes tal
på, hvor mange gange styrelsen af egen drift i 2020 har truffet
afgørelse om eksisterende fondes uddelinger.
Civilstyrelsen kan oplyse, at der ikke føres en sådan statistik.
Civilstyrelsen har heller ikke umiddelbart mulighed for at frem-
søge eventuelle tidligere afgørelser, hvor Civilstyrelsen efter at
have taget sagen op af egen drift har truffet afgørelse om fondes
uddelinger. En manuel gennemgang af alle styrelsens afgørelser
i fondssager for indeværende år vil være meget ressourcekræ-
vende. Der er imidlertid ingen af de nuværende medarbejdere i
styrelsens kontor for Fonde & Ejendomme, som erindrer at have
truffet en sådan afgørelse i 2020.
Det bemærkes, at det er forekommet, at Civilstyrelsen i forbin-
delse med gennemgang af en fonds regnskaber ved opløsning af
fonden har fundet grundlag for at træffe afgørelse om, at en eller
flere af fondens tidligere uddelinger har ligget uden for fondens
formål.
2.
Civilstyrelsens henvendelse til bestyrelsen for Borgerretsfon-
den skete på baggrund af en anmodning om aktindsigt i fondens
regnskaber. Da ansøgeren om aktindsigt samtidig havde henledt
styrelsens opmærksomhed på, at en uddeling fra fonden til Ra-
dio24syvs (PeopleGroup Five A/S’) retssag mod Radio og tv-
nævnet kunne være i strid med fondens vedtægt, anmodede sty-
relsen i brev af 19. november 2019 til fondens bestyrelse om at
modtage fondens seneste fem årsregnskaber til brug for anmod-
ningen om aktindsigt. Civilstyrelsen bemærkede i den anled-
ning, at:
”Civilstyrelsen er i forbindelse med ovennævnte aktind-
sigt samt gennem omtale af fonden i medierne blevet op-
2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 290: MFU spm. om, hvor mange sager Civilstyrelsen af egen drift i 2020 har truffet afgørelse om fondes konkrete bevillinger, til justitsministeren
mærksom på, at fonden har tilbudt radiokanalen Ra-
dio24syv at betale alle omkostninger, op til 3 mio. kr., til
Radio24syvs retssag mod Radio- og tv-nævnet.
Civilstyrelsen skal anmode om bestyrelsens bemærknin-
ger til ovenstående, herunder om omtalte uddeling til Ra-
dio24syv er i overensstemmelse med fondens formål.”
Civilstyrelsen traf afgørelse om uddelingerne den 6. februar
2020 og fastholdt, efter at have genoptaget sagen, afgørelsen
den 13. marts 2020.
Ved afgørelserne fandt Civilstyrelsen, at fondens uddeling til
PeopleGroup Five A/S’ retssag om DAB-udbuddet
var i strid
med fondens formål, da støtte til en juridisk person i form af et
aktieselskab ikke kan rummes inden for fondens vedtægter.
Civilstyrelsens afgørelser vedrørende Borgerretsfondens udde-
linger har alene drejet sig om, hvem fonden kunne uddele til in-
den for den del af fondens formål, som handler om at yde øko-
nomisk og juridisk bistand til personer eller grupper af personer,
der i konkrete tilfælde har været udsat for magtmisbrug fra of-
fentlige eller private organisationer, og som ønsker at forsvare
sig mod sådanne overgreb.
Civilstyrelsen har ved sit tilsyn som fondsmyndighed og de
trufne afgørelser alene forholdt sig til, om Borgerretsfondens
midler er anvendt i overensstemmelse med fondens formål. Ci-
vilstyrelsen har på ingen måde haft til hensigt at hindre uddelin-
ger til retssager mod offentlige myndigheder. Styrelsen har der-
for heller ikke fundet anledning til tiltag som nævnt i spørgsmå-
let.”
3