Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del
Offentligt
2210277_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
15. juni 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 18. maj 2020, efter ønske fra Søren Søndergaard (Ø),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 287 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelsen af aftalen mellem DR og Netflix om produktion af 8 afsnit
i
en ny sæson af ”Borgen” indhente DR’s besvarelse på følgende spørgsmål:
-
hvor
lang er DR’s premiereperiode, dvs. hvor mange måneder/år vil den være
tilgængelig i det danske økosystem (DRTV og distributørernes on demand-
tjenester) før Netflix får adgang til den
har Netflix
eksklusivitet til visning på det danske marked efter DR’s
premiereperiode, således at den ikke vil kunne vises på DR’s kanaler eller gøres
tilgængelig på DRTV, mens den er på Netflix
hvor længe har Netflix rettigheder til at vise serien på sin platform,
henholdsvis i Danmark og uden for landets grænser
har Netflix forpligtet sig til at vise andet indhold fra DR som led i aftalen
skal Netflix betale afgift til danske rettighedshavere, når serien vises på Netflix
på samme måde, som danske distributører har pligt til at betale
retransmissionsgebyr, når deres brugere har adgang til f.eks. DR-programmer
på deres on demand-tjenester
i hvilket omfang udtrykker aftalen med Netflix en generel ændring af DR’s
strategi i forhold til samarbejde med kommercielle tjenester, herunder globale
giganter som f.eks. Netflix om finansiering og produktion af TV-programmer
ser DR aftalen med Netflix i sammenhæng med den indgående medieaftale fra
2018 mellem V, K, LA og DF og de politiske signaler, som bl.a. den daværende
kulturminister udsendte i den forbindelse?
-
-
-
-
-
-
Dok. nr. 20/02275-4
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om aftalen mellem DR og Netflix om produktion af 8 afsnit i en ny sæson af Borgen, til kulturministeren
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra DR. DR oplyser
følgende:
”DR og Netflix
har indgået en licensaftale omkring finansiering af en ny sæson af
Borgen. DR ejer den kommende serie fuldt og helt, og DR har den fulde redaktionelle og
kunstneriske kontrol over produktionen af den nye sæson, som produceres af det
danske produktionsselskab
’SAM productions’ for DR.
Aftalen med Netflix er kommercielt fortrolig. Det er almindelig praksis i
produktionsbranchen, og fortrolighed er normalt et krav ved indgåelse af aftaler om
salg af visningsrettigheder. Spørgsmålene nedenfor besvares således inden for
rammerne af fortrolighedsbestemmelserne i aftalen.
– hvor lang er DR’s premiereperiode, dvs. hvor mange måneder/år vil den være
tilgængelig i det danske økosystem (DRTV og distributørernes on demand-tjenester) før
Netflix får adgang til den
DR har de eksklusive rettigheder til verdenspremieren på den nye sæson. Først efter
DR’s visning af serien vil Netflix have rettigheder til at gøre serien tilgængelig globalt
på sin tjeneste. Herefter vil serien i et år være tilgængelig hos både Netflix og DR,
hvorefter serien vil være tilgængelig hos Netflix i resten af den 5-årige aftaleperiode. I
denne periode har DR forsat mulighed for at vise serien i afgrænsede perioder på både
flow og DRTV.
Netflix erhverver med aftalen også streamingrettigheder til de tre forudgående sæsoner
af serien. Rettighederne til de tidligere sæsoner er i perioden delt med DR, og DR kan
frit stille de tre forudgående sæsoner til rådighed på DRTV eller vise dem på flow-tv,
dog naturligvis inden for rammerne af DR’s relevante overenskomster
og aftaler med
rettighedshavere.
I den periode som serien
og de tidligere sæsoner af serien - ligger på DRTV vil de
danske tv-distributører, som har aftale med rettighedshaverne omkring
tilrådighedsstillelse af DRTV, og som har indgået samarbejde med DR om den tekniske
løsning, kunne stille serien til rådighed for brugerne i deres tilbud.
DR bemærker, at DR generelt har nye danske dramaserier tilgængelige i en periode på
cirka et år fra seriens publicering på DRTV. Herefter tages serien ned, og genpubliceres
lejlighedsvist, som led i DR´s generelle publicering af drama på DRTV. Aftalen med
Netflix er indgået på en måde, så DR har mulighed for at publicere serien på samme
måde, som DR typisk publicerer andre nye dramaserier.
Side 2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om aftalen mellem DR og Netflix om produktion af 8 afsnit i en ny sæson af Borgen, til kulturministeren
har Netflix
eksklusivitet til visning på det danske marked efter DR’s premiereperiode,
således at den ikke vil kunne vises på DR’s kanaler eller gøres tilgængelig på DRTV,
mens den er på Netflix
Se svar ovenfor.
hvor længe har Netflix rettigheder til at vise serien på sin platform, henholdsvis i
Danmark og uden for landets grænser
Netflix erhverver med aftalen en tidsbegrænset ret til at vise serien globalt på egen
streamingtjeneste i fem år.
Aftalen vedrører alene streamingrettigheder.
DR kan i hele Netflix’ licensperiode og
efterfølgende vælge at distribuere alle øvrige internationale rettigheder f.eks.
visningsrettigheder til flow, TVOD-rettigheder, DVD-rettigheder
mv. Når Netflix’
licensperiode udløber, har DR streamingrettighederne eksklusivt både i Danmark og
globalt. Det står herefter DR frit for at sælge streamingrettighederne til serien
internationalt til andre parter end Netflix.
har Netflix forpligtet sig til at vise andet indhold fra DR som led i aftalen
Der er med aftalen ikke indgået aftaler med Netflix om salg af streamingrettigheder til
andre programmer.
skal Netflix betale afgift til danske rettighedshavere, når serien vises på Netflix på
samme måde, som danske distributører har pligt til at betale retransmissionsgebyr,
når deres brugere har adgang til f.eks. DR-programmer på deres on demand-tjenester
Aftalen indebærer et salg af streamingrettigheder til serien hos Netflix, og der er ikke
tale om retransmission.
Den nye sæson af serien produceres
af det danske produktionsselskab ”SAM
productions” for DR. Serien produceres på DR’s overenskomster og rettighedshavere
afregnes i henhold hertil.
– i hvilket omfang udtrykker aftalen med Netflix en generel ændring af DR’s strategi i
forhold til samarbejde med kommercielle tjenester, herunder globale giganter som
f.eks. Netflix om finansiering og produktion af TV-programmer
Salget af streamingrettighederne til Borgen er ikke udtryk for et generelt skifte i DR’s
strategi og samarbejde med markedet. Salget ligger i forlængelse af mange års
samarbejde og samfinansiering af fiktionsindhold med både det danske og
internationale marked til gavn for dansk public service-dramatik.
ser DR aftalen med Netflix i sammenhæng med den indgående medieaftale fra 2018
mellem V, K, LA og DF og de politiske signaler, som bl.a. den daværende kulturminister
udsendte i den forbindelse?
DR producerer fiktion og tv-programmer med udgangspunkt i en ambition om at
realisere de bedste ideer, og de mest relevante og vedkommende fortællinger i høj
Side 3
KUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om aftalen mellem DR og Netflix om produktion af 8 afsnit i en ny sæson af Borgen, til kulturministeren
kvalitet og til den rigtige pris. DR har igennem mange år dels udviklet og produceret
fiktion selv, ligesom DR har haft et tæt og omfattende samarbejde med private aktører
på mediemarkedet om udvikling af tv-indhold og fiktion.
I forlængelse heraf fremgår det af Medieaftalen fra 2018 og den gældende public
service-kontrakt for DR, at DR skal styrke samarbejdet med private aktører. Det
gælder bl.a. på distributionsområdet, hvor der skal findes nye samarbejdsformer som
led i, at DR den 2. januar 2020 lukkede DRK, DR3 og DR Ultra på flow-tv samt ved et
øget krav til udlægning af produktion til uafhængige producenter.
Det er således både en mangeårig praksis i DR og et rammevilkår, at DR samarbejder
bredt med aktørerne i medie- og kulturbranchen for at lave det bedst mulige indhold til
danskerne.”
Jeg vil gerne understrege, at ovenstående er DR’s selvstændige redegørelse, og at jeg
ikke på nuværende tidspunkt har foretaget en selvstændig vurdering af de spørgsmål,
som redegørelsen omhandler. Men jeg vil gerne bemærke, at jeg synes, at DR skal
tænke sig rigtig godt om, når de vælger at lave den type aftaler. Det er min forventning,
at DR som offentligt finansieret public service-institution agerer ansvarligt både i
forhold den danske mediebranche, som de er en del af, og i forhold til de danske seere og
lyttere, som finansierer DR. DR har stor frihed i forhold til at indgå aftaler med andre
parter. Sådan skal det være. Men jeg vil gerne i forbindelse med medieforhandlingerne
drøfte rammerne for
DR’s samarbejde med private producenter og distributører,
herunder store udenlandske streamingtjenester.
Joy Mogensen
Side 4