Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
10. juni 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 13. maj 2020, efter ønske fra Jens Rohde (RV),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 284 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilke aftalelicens-godkendelser, der er gældende for hvilke
rettighedsudnyttelser inden for audiovisuelt indhold i forbindelse med revision
SatCab2 direktivet?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til eksisterende aftalelicensgodkendelser
efter ophavsretslovens § 35.
Formålet med ophavsretslovens § 35 er, at det indhold, som oprindeligt er blevet
udsendt af en broadcaster (fx DR), kan videreudnyttes af en distributør (fx YouSee), når
denne har indgået en aftale om brug af de rettigheder, som indgår i den oprindelige
udsendelse (kunstnernes rettigheder). § 35 i ophavsretsloven giver mulighed for at
indgå aftaler med aftalelicensvirkning, der dækker videreudsendelse af flow-tv, digitale
tjenester (fx catch up ift. allerede udsendte programmer) og broadcasterens on demand
tilbud (indhold som er lagt på nettet til streaming).
Vedlagt er en liste over eksisterende aftalelicensgodkendelser, hvoraf det fremgår, at
Copydan Verdens TV og Koda/NCB er aftalelicensgodkendt i henhold til
ophavsretslovens § 35 om videredistribution af tv- og radiokanaler.
Copydan Verdens TV og KODA/NCB dækker tilsammen rettighederne for kunstnere og
kulturproducenter, herunder skuespillere, instruktører og producenter samt
komponister, sangskrivere og musikforlag.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/02097-2