Folketingets Kulturudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. maj 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 269 alm. del stillet af udvalget den 6. maj 2020
efter ønske fra Britt Bager (V)
Spørgsmål:
Anses lønudgifter til hjemsendt personale ansat på tidsbegrænsede uopsi-
gelige kontrakter som en fast udgift, der kan søges kompenseret efter kom-
pensationsordningen for faste udgifter? Og i benægtende fald bedes mini-
steren oplyse, om lønudgifter til hjemsendt personale ansat på tidsbegræn-
sede uopsigelige kontrakter kan kompenseres efter lønkompensationsord-
ningen, forudsat at antal af hjemsendte og hjemsendelsesperioden sam-
menholdt med det samlede antal ansatte opfylder ordningens kriterium om
30 pct. hjemsendelse på løn over ordningens løbetid på 3 måneder.
Svar:
Det fremgår af bekendtgørelsen om kompensation for faste omkostninger,
at der ikke ydes kompensation for omkostninger til løn til virksomhedens
ansatte. Eneste undtagelse er en særregel vedrørende lønomkostninger til
nødbemanding til nødvendig pasning af dyr i zoologiske anlæg.
Dermed gives der ikke kompensation for omkostninger til lønudgifter til
hjemsendt personale ansat på tidsbegrænsede uopsigelige kontrakter under
kompensationsordningen for faste omkostninger.
For ordningen vedr. lønkompensation gælder, at der ydes kompensation
for lønmodtagere med fast, kontraktuel tilknytning til virksomheden, ansat
før den 9. marts 2020 og med fast arbejdssted i Danmark. Derudover er det
et krav, at virksomheden står over for at varsle afskedigelser for minimum
30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.
Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at virksomheden kan
søge om lønkompensation til lønmodtagere på tidsbegrænsede uopsigelige
kontrakter, hvis virksomheden lever op til ordningens øvrige kriterier.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup