Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
18. maj 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 6. maj 2020, efter ønske fra Britt Bager (V), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 266 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er det korrekt forstået, at hvis en forestilling opføres mere end 4 uger, kan der da
søges kompensation for de første 4 uger efter kompensationsordningen og for den
resterende tid søges efter anden ordning, eller kan der ingen som helst
kompensation søges i ordningen, hvis blot forestillingen opføres en dag mere end
4 uger, jf. Pressemeddelelse af 18. april fra Kulturministeriet?
Svar:
Regeringen og alle Folketingets partier har d. 18. april indgået aftale om forlængelse og
udvidelse af kompensationsordning til arrangører. Som led i aftalen udvides den
eksisterende definition af omfattede arrangementer.
Som følge af aftalen vil arrangementsordningen således omfatte enkeltstående
begivenheder i Danmark, der er enestående i deres indholds- og/eller
formidlingsmæssige udtryk fra gang til gang. Det følger desuden af aftalen mellem
regeringen og alle Folketingets partier, at ordningen alene omfatter enkeltstående
arrangementer, som er planlagt til at finde sted mindre hyppigt end dagligt (højst hver
anden dag, fx sportsbegivenheder, der finder sted ugentligt) eller finde sted dagligt i en
afgrænset periode på op til 4 ugers varighed. Perioden på 4 uger gælder for hver
lokation, hvor et arrangement afholdes.
Det følger således af aftalen, at der ikke kan søges om kompensation i
arrangementsordningen for arrangementer, der er planlagt til at finde sted fx dagligt i
mere end 4 uger på samme lokation. For arrangører, som fx afvikler arrangementer
dagligt over en længere periode end 4 uger, er der mulighed for søge kompensation i de
Dok. nr. 20/01952-3